Previous Page  38 / 287 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 38 / 287 Next Page
Page Background

Efteraaret 1608 og i Juni 1609 synes at have været en almindelig

Brønd til Ladegaardens Behov30).

Det synes, som om Kongen ikke har været tilfreds med, hvad

hans første Springvand kunde yde af Vandstraaler, og i 1615

griber han da til at lade Mikkel Børmester bore og lægge en

ny Vandledning31) ude fra Emdrup Sø og ind i hans Have. Heller

ikke dette viste sig at tilfredsstille Christian IV.s Fordringer, som

steg betydeligt, efter at »det store Lysthus i Haven«, senere Rosen-

borg, var bleven paabegyndt. Ti da rnaatte Vandet op i betydelig

større Højde end før. Om de Arbejder, der i den Anledning blev

udført, vil der senere blive Tale.

Om Fontainen midt i Krydderihaven synes der ikke at foreligge

andre Oplysninger end mulig den, at Mester Bertel Sivert 1620

murer en Hvælving fra Graven ved Destilerhuset ind i Haven.

Ej heller om Ho r o l og i e t (Soluret) sstds. findes der nogen Op­

lysning i Begnskaberne.

Medens man i Udlandet paa mange Steder indrettede Menagerier

i Lysthaverne, nøjedes Christian IV. med en Volière eller et Fugle­

hus, der fra 1606 synes at have haft sin Plads i Hovedalleen32). At

der har været mere sarte, maaske endog exotiske Fugle iblandt

Fuglehusets Beboere, tør mulig sluttes deraf, at der sattes en

Kakkelovn op i Fuglehuset.

I samme Allee maa det vel antages, at de første Billedhugger­

arbejder har været opstillet, saaledes som de i hvert Fald senere

blev det33). Det var Hofmaleren Dirk Moll, der leverede de første

Skulpturarbejder, og han viser sig saaledes at have været Billed­

hugger tillige. I December 1613 blev der sluttet Kontrakt med

ham om, at han af seks Læs Ler skulde poussere en Del Billeder,

»som kommer at staa i Kgl. Majest.s Lysthave her uden for Byen.«

Det har sagtens været mytologiske Figurer, som Dirk Moll har

fremtrvllet og senere malet over med hvidt, for at de bedre skulde

%j

O

kunne modstaa det barske Vejrlig. Paa samme Maade pousserede

senere den italienske Kunstner Pietro Grivelli eller Gravile — Peter

Griffel, som Christian IV. kalder ham — ni Statuer til Opstilling i

Haven, som Kongens Kontrafejer Reinholt Thim »med sin egen

Farve har anstrøget og formalet«.

Medens disse Billedværker saaledes var lavet i det skrøbelige

Ler, siges Haven alt tidligt at have haft et Kunstværk i »Alabast«,

nemlig en Statue af. Kongen, der ifølge den islandske Bøsseskytte Jon

26