62 / 287
50
kerværkstederne paa Københavns Slot, gik Kalksnideren Valentin
Dresler von Schmalkalden i Marts 1615 i Gang med at dønike
Lofterne, d. v. s. overdække dem med Kalk og udskære denne, i
fem Værelser og en Forgang.
Disse Rum er uden Tvivl at søge i Stueetagen, som netop
bestaar af en Forgang og fem Værelser, med andre Ord alle Rum
mene i nederste Stokværk med Undtagelse af de tre Taarnkamre.
Af disse seks Lofter er dog kun det i Stengangen, tidligere kaldet
Forgangen, det i Sengekammeret og — gemt bag et senere —
Loftet i Fru Kirstens Kammer, nu den marmorerede Stue, bevaret
til vore Dage.
Af Loftet i Stengangen er og har i lang Tid en Del været skjult.
Gangens nordligste Del, en Trediedel af dens Længde, var oprindelig
55 ctm. bredere end den sydlige Del (Nr. 5 S. 34). Det stukkerede Loft
strækker sig over den hele Bredde, men ses ikke for den oversky
dende, 55 ctm. brede Strimmels Vedkommende, da denne Del er
bleven skilt ud fra Resten af Gangen ved Hjælp af et Skillerum.
Herved er der dannet et stort Skab af 55 ctm.s Dybde og af en
Trediedel af hele Gangens Længde. Oprindelig var dette Skab vist
nok afsondret ved et Gitterværk, saa det smukke Loft foroven og
Vaaben og hvad der ellers har været anbragt i Skabet, kunde ses
inden for Gitteret.
Det første Loft, Valentin Dresler gik i Gang med, var uden Tvivl
Loftet i Christian IV.s Forstue. Allerede midt i April begyndte
Maleren Samuel Clausen at male og staffere dets Dønikeværk, saa
Valentin Dresler har ikke haft lang Tid til sit Arbejde. I Slutningen
af Mai var Maleren færdig.
Om Kaminen, der blev sat op samme Aar, og om Væggenes
Udstyrelse meldes der intet i Regnskaberne. Den sidste har
uden Tvivl bestaaet i Panelværk, sagtens det som Snedkerne arbejdede
paa fra det foregaaende Efteraar. Men det har ikke tilfredsstillet
Kongen, som efter at have set paa det et Aars Tid, i September
1616 bestilte et andet og mere anseligt. Ti naar der i Snedkerregn
skabet under 22. d. M. første Gang bruges det Udtryk, at der af
Snedkerne og Billedskærerne hos Willum Moor, som netop kort for
inden havde overtaget Ledelsen af Arbejdet efter Gregers Greus’s Død
i August, arbejdes paa »det Panel«, et Udtryk, som Ira nu af stadig
kommer igen, kan der kun derved menes det største og mest be
mærkelsesværdige af alle de mange Panelværker, de havde under