60 / 287
Opførelsen af de to udvendige Sidetrapper op til 1. Sal tindes
ikke særlig omtalt i Regnskaberne. De falder ind under det Arbejde,
som Stenhuggerne udførte lil Kgl. Majst.s Behov. Rækværkets Søj
ler blev leverede i 1616, som foran omtalt, men om dets Opsæt
ning siges intet i Regnskaberne. Da de var af Træ, kunde man
være fristet til at sætte dem i Forbindelse med to »Postamenter«
af Træ, som blev leverede i 1619 af Enken efter Snedker Jørgen
Baumand. Denne Mand havde i 1617 sat den store Trævindeltrappe
op i Trappetaarnet, og da de to Postamenter udtrykkelig siges at
være til at sætte Gibsbilleder paa, kan disse Postamenter med deres
Figurer passelig tænkes anbragt for Enden som Afslutning af Ræk
værket eller »Mægler« ved hver sin Opgang. Er denne Gisning
rigtig, har vi da maaske her de to Figurer
Jusiitia
og
Pax,
som
Rostgaard synger om i 1706: »Retfærdighed og Fred der stod ved
Portens Side.«7)
Bygningen ligger omtrent i Nordvest—Sydøst med Opholdsvæ
relserne mod Sydvest for at faa Gavn af Solvarmen. Paa den nord
lige Side løber den fra gammel Tid kendte lange Gang; men i
Stedet for som tidligere at løbe hele Huset igennem og have For
bindelse med hvert enkelt, indenfor liggende Værelse, forbinder den
nu kun de to Endesale, medens Værelserne indenfor indbyrdes
staar i Forbindelse med hinanden. Dette vil man nu om Stunder
betragte som ganske selvfølgeligt, men i Begyndelsen af 1600-Tallet
anses det for saa mærkeligt, at Rejsende skriver det op som en ny
og udmærket Indretning, hvor de ser det.s)
I Marts 1615 blev, som foran berørt, Stueetagen forsynet med
Vindueskarme og uden Tvivl ogsaa med Vinduer, ti straks efter blev
Værelsernes indre Udsmykning paabegyndt. Men naar det første
Værelse i Lysthuset, Christian IV.s Forstue, der i 1828 i Stouenbergs
Katalog over Samlingen vistnok for første Gang faar den intetsteds
hjemlede Betegnelse Christian IV.s Audienssal, paa Kaminen bærer
Aarstallet 1615, betyder det vel nok, at Salen, søm det første Værelse
i Lysthuset, blev færdig i dette Aar, men ikke i sin nuværende
Skikkelse. Den er faa Aar senere i sin Helhed bleven forandret,
og denne Forandring kan med Bestemthed paavises ved Hjælp af
Regnskaberne.
Medens Snedkerarbejdet med Undtagelse af de foran nævnte
Vindueskarme til Stueetagen og enkelte andre Ting i Oktober 1614
blev betroet Mester Gregers Greus og udført af hans Folk i Sned-