Rosenborg

Arbejdet var alt begyndt noget forinden, 11. Juni eller faa Dage

senere. Der blev arbejdet paa Taarnet af 13 »Murmestre«, som

havde til Hjælp

Kalkslagere, 10 Pligtskarle og 11 Kvinder. Alle

rede Regnskabets Ordlyd betegner det som noget nyt, et Murværk,

der mures op til — ikke sammen med — det store Hus. Men det

varer ikke længe, inden denne Særbetegnelse falder bort, og Ira

. August 1615 nævnes det store Taarn ikke længer særligt i Regn

skaberne. Da udbetales der Arbejdsløn for Murarbejdet paa »det

store nye Hus«. Dette tør vel nok forstaas saaledes, at der fra midt

i Juni til

. August er bleven arbejdet paa Taarnet alene, men at

det paa den Tid er kommet op i Højde med den sydlige Del af Slot

tets Vestfacade og nu mures op sammen med denne uden nærmere

Omtale, paa samme Maade som Taarnene paa Østsiden.

Den 12. November 1615 standsedes Murarbejdet paa det store nye

Lysthus. Det var ikke Vinterkulden, der brød ind, ti Folkene murede

andetsteds i Haven til 26. November. Man maa snarest antage, at Vest

facaden nu var kommen op i sin fulde Højde, eftersom det ses at Hu

sets Tækning var fuldendt 15. April 1616, og Tagværket maatte dog

rejses forinden. Naar man da ser Murerne tage fat paa ny 21. Fe

bruar 1616, er det sandsynligvis Taarnet alene det gælder. I Aarets

Løb er det vist bleven færdigt, ti tidlig i Foraaret 1617 er Spiret, som

laa færdigt fra August 1616, bleven sat op. Man finder mærkeligt

nok ingen Udgift dertil anført i Regnskaberne, men da Cornelius

Saur 19. April 1617 afbetales for Forgyldning af en Kobberfløj med

trende Kugler til »det lange Taarn«, maa Spiret og Fløjstangen

uden Tvivl være bleven sat op i Tiden deromkring. Aarstallet 1615

i Vejrfløjen antyder da ikke, som man kunde være tilbøjelig til at

tro, Taarnets Fuldendelse, men ligesom samme Aarstal i Forsalen

i Stueetagen, det Aar Kongen tog Rygningen i Rrug.

I Wolffs Encomion Regni Daniae (trykt 1654) S. 374 faar man

den overraskende Oplysning, »at Rosenborg er foruden Tag, fladt

oven paa, saa at man sikkerlig og uden al Fare kan gaa derpaa.«

Det er nu ikke ganske rigtigt, Rosenborg havde ikke blot Tag,

men endog — som en Arv fra Gotikken — et meget højt og stejlt

Tag, men det er rigtigt nok, at det var fladt for oven, saa man

uden Fare kunde gaa derpaa.

Paa den mod Bygningen vendende Side af det store Taarn ses

endnu, i femte Stokværks Højde, en Dørkarm af Sandsten, hvis

nederste Halvdel nu er tilmuret, medens den øverste gør Tjeneste