Rosenborg

som Vinduesindfatning. Oprindelig var det imidlertid en Dør, hvor

fra en Løbebro — til hvis Belysning om Natten en Lygtearm blev fast

gjort i Muren — førte over til en paa Tagryggen anbragt Vægter

gang eller Udsigtspromenade, der gik gennem hele Bygningens Længde

fra Gavl til Gavl. Den omtalte Lygtearm sidder endnu paa sin Plads.

Allerede Gavlfladerne antyder, ved deres Højde over Taget og

ved deres Bredde foroven, Tilstedeværelsen af et saadant Galleri,

som det hed i Tidens Sprog. Det ses endvidere afbildet saavel paa

et Maleri fra 1629 med Slottel i Baggrunden (S. 31); her har dog Ma

leren taget sig den Frihed at lade det løbe rund t om det store Taarn,

hvad der ikke har været muligt, som paa en Tegning af Byen

med Bosenborg i Forgrunden, som er optaget fra Mærset af et af

Skibene i den hollandske Undsætningsflaade paa Reden i 1658 (S. 39).

Endelig findes endnu paa Overkant af Tagspærene Nedtapnings-

hullerne til de Piller, der har vist op igennem Taget og baaret selve

Gangen, som laa paa Tagryggen. For at man kunde gaa deroppe

»sikkerlig og uden al Fare« var der paa hver Side rejst en Balu

strade af fem og fyrretyve drejede Træsøjler, som leveredes i Efter-

aaret 1614 af Oluf Nielsen Drejer.

Allerede i 1621 havde man faaet Erfaring for, at del var van

skeligt at holde Taget tæt omkring de Piller, som bar Galleriet.

Det viste sig da nødvendigt at klæde Pillerne under Galleriet med

Bullebly. Og det har sikkert været denne Vanskelighed, der til sidst

bragte det saa vidt, at man under Christian V. tog hele Galleriet ned.

I 1616 leverede samme Oluf Nielsen atter en Del drejede Piller,

tresindstyve i alt, men betydelig mindre og af lettere Træ — efter

Prisen at dømme — end Pillerne til Galleriet. Det maa antages at

være Pillerne eller Søjlerne til Rækværket paa de to udvendige

Trapper, her er Tale om.

Det var noget af det ejendommelige ved Rosenborg i Slottets

oprindelige Tilstand, at Stueetagen, Stuen eller Vinterstuen, som

man ogsaa sagde, der optoges af Kongeparrets egne Værelser, dan

nede et afsluttet Hele for sig, der ikke havde anden indre Forbin

delse med de øvre Etager, end den snævre og stejle Vindeltrappe

i det, oprindelig ikke paatænkte, »lange Taarn«, fra Sovekammeret

op til 1. og 2. Sal og videre. Ingen, der kender Rosenborg i vore

Dage, vil kunne undgaa at forbavses over denne Paastand og hen

vise til den store Vindeltrappe i Trappetaarnet. Men med den for

holder det sig paa en egen Maade.