Rosenborg

snarere, skulde man tro, have fundet Anledning til at tillægge de

Danske Anlæget af vort Stone-Heng end Romerne. Ti »— Mr. Webb

er ikke trykket af Redelighed —« hos dem ødte han sin Tid og sil

Gods, men hos de Danske erhvervede han sig Berømmelse og Rigdom.«

Med faa Ord: for at hævde Inigo Jones's (og sin egen) Paastand

om Stonehenge’s romerske Oprindelse over tor Dr. Charleton, der

støttes af Ole Worm, har Webb i høj Grad Brug for at lade sin

Mester opholde sig længe i Danmark. Og hvad skulde han bestille her

andet end bygge? Følgelig maa han være Bygmester hos Christian IV.

I den af det Danske Selskab i 1751 besørgede anden Udgave af

Ole Worms Breve, findes intet til eller fra Dr. Walter Charleton.

Men der gøres i Fortalen (pag. XLI) opmærksom paa, at Gram i

sit Eksemplar (af første Udgave) har tilføjet følgende (med Henvisning

til Joh. Georg Keysler: A

t i q v i t a t e s s e l e c t a e etc., Hannover

1720,

vo): Walter Charleton udtaler i sin »Chorea Giganteum«, Lon

don 1663, 4to, at han har bygget sin Opfattelse (af Stonehenge) paa

de Oplysninger, han har faaet i Breve fra Ole Worm. Keysler me

ner (S. 52 og 95), at det er underligt, at Inigo Jones paaberaaber

sig sit Studium af Romernes Bygningskunst, da Stonehenge’s raa,

af Kunst ganske upaavirkede Stenmasser jo slet ikke kan komme

ind under Begrebet Arkitektur. Og han tilføjer: »En Slags etru

skiske Søjler, som Inigo Jones fabler om her, vil ingen kunne

finde Spor af i Mindesmærket paa Salisbury-Sletten.«

Mon ikke Webb har gjort vel meget ud af sin Mesters »faa

ufordøjede Optegnelser«, og lagt ham Udtalelser i Munden, som

Inigo aldrig vilde liave fremsat, som Webb selv følte, at han bar

Ansvaret for, øg søm han derfor bliver saa meget mere ivrig efter

at forsvare?

I Efteraaret 1609 begynder Christian IV paa Forberedelserne til

Opførelsen af det nye store Lysthus6) i sin Have. Grunden blev

udset, og i November og December Maaned er fire Kalkslagere

beskæftigede med at slaa Kalk, saa der kunde være tilstrækkeligt

Forraad, naar Murarbejdet skulde begynde. Fra Februar 1610 le

verer Kongens Stenhugger i Lyngby tilhugne »Feltsten«, d. e.

Kampesten, og i Marts s. A. hugger en Del Tømmersvende Bøge

pæle til Slyngværk under Fundamentet. Dette synes at tyde paa,

at man har været forberedt paa at træffe Væld eller løs Bund i