Forskønnelsen

EN STRANDPARK VED SVANEMØLLEBUGTEN

u d

skabte Betingelserne, Absalon saa dem

ogudnyttededem, Eftertiden fulgtei hans

Fodspor, og vor Tid forsømte dem. København

er nu en By ved Havet, hvor Adgangen til Ha

vet for Byens Befolkning er indskrænket til det

mindst mulige« — siger L. C.

i e l s e n

Kapit

let »København og Havet« i Bogen »Køben

havn — som den er — og som den burde være.«

De Københavnere, der ikke netop bor i

Havnegade eller paa Østerbro, mærker til dag

lig ikke ret meget til, at vi bor i Byen ved det

blaa Sund, og kun om Søndagen har Køben

havneren Mulighed for at faa Syn for Sagn om,

at Havet — fordum de Danskes Vej til Ros og

Magt — strømmer lige udenfor vor Dør; en Mu

lighed, der da iøvrigt udnyttes af Fodgængere

i tusindvis og Cyclister i titusindvis.

Denne Trang til at komme ud til Vandet er

fuldt forstaaelig, ikke mindst naar vi tilbage

kalder i vor Erindring den omtrent uhindrede

Adgang vor Bys Indbyggere tidligere havde til

Vandet overalt i Hovedstadens nærmeste Om

egn.

Vi har Langelinje — javel! Og lad os være

glade over, at vi dog fik saa meget reddet, da

Frihavnen anlagdes. Langelinjeanlæget har

Verdensry, selv om den Langelinje vi nu har

ikke taaler Sammenligning med vore Foræl

dres vidunderlige Strandpromenade, der strak

te sig fra Toldboden helt ud til Kalkbrænderi

havnen. Dengang bar Strandpromenaden sit

Navn med den fuldeste Ret. Fra hvad der nu

hedder Strandboulevarden kan man bogstave

lig ikke se et Glimt af Vand, naar man da ikke

bor paa en Fjerdesal i et af Boulevardens Huse.

Og fra Østerbrogade kunde man, naar man

havde naaet det Stykke af Østerfælled, hvor nu

Husarkasernen ligger, se Vandet ned over de

Marker, paa hvilke senere Aarhusgade m. fl.

Gader anlagdes. Og Fortsættelsen, Strandvejen,

var en virkelig Strandvej. Nu maa man omtrent

helt ud til Bugten ved Emiliekilde for at se

Vandet — bortset fra det Glimt man faar udfor

Indkørselen til Charlottenlund Slot.

Det maatte paa Forhaand betragtes som en

taknemlig Opgave: at skabe en ny Strandpro

menade og dermed i nogen Grad gøre godt,

hvad der paa dette Omraade var forsømt. I

1907 projekterede Foreningen til Hovedstadens

Forskønnelse — ved Ingeniørerne

l e x

. F

o s s

og O.

o b e l

af hvilke den førstnævnte havde

Sæde i Foreningens Bestyrelse — Anlæget af

en ny Strandvej, der skulde give København

Erstatning for, hvad den havde mistet. Projek-

tet, der gengives paa næste Side, gik i Hoved

trækkene ud paa følgende:

Strækningen fra Østre Gasværk til Scherfigs-

vej forudsattes anlagt paa Basis af en tidligere

af Ingeniør, Etatsraad N. C.

o n b e r o

udkastet

Plan paa den Maade, at der etableredes et Slags

Mageskifte mellem Havnevæsenet og Stutsba

nerne. Paa den nævnte Strækning hur de pri

vate Lodsejere ingen Strundrct, idet denne helt

ejes af Havnevæsenet. Overenskomsten kom

da til at gaa ud paa, at den Fyld, der udgruve-

des fra Boulevardbanen, førtes herud, medens

Havnevæsenet opgravede Fyld i Kalvebod

strand og anbragte det paa de Arealer ved Kul-

vebodstrand, der ejes af Statsbanerne. Man var

paa Forhaandklarover.aten meget storVanske-

lighed ved Sagens Realisation vilde frembyde

sig vedTuborg Havn, hvor man enten maatte

vige uden om — ind i Landet — eller bygge

en Bro over Arealet. Paa den anden Side Tu-

borg Havn skulde der da ret betydelige Op

fyldninger, ca. 120 Alen ud i Vandet, saaledes

at der ogsaa her - saaledes som Tilfældet vur

med Strækningen Østre Gasværk-Scherfigsvcj

— kunde skabes nye Arealer for Villabebyg

gelse. Vejen skulde paa hele Strækningen

undtagen paa Broen over Tuborg Arealer

have en Bredde af 60 Alen eller den dobbelte

Bredde af den gamle Strandvej, og yderst mod

Vandet skulde Promenaden haveen Bredde af

18 Alen. Selvfølgelig maatte der ydes Erstat

ning til Lodsejerne her baade for den Strand

ret de mistede Retten til at tage Sand og Sten

ved Stranden og for Afsavnet af direkte Ad

gang til Kysten. Omkostningerne ved Gennem

førelsen af en saadan Strandvej til Charlottcn-

lund ansloges til ca. I*/« Million Kroner, fra

regnet de Erstatninger, man maatte yde, men

disse sidste forudsattes i nogen Grad at kom

penseres ved de Indtægter, man kunde faa ved

at sælge Grunde.

Denne storstilede Plan vandt megen Sym

pati baade hos de interesserede Kommuner

Københavns og Gentofte-Ordrup — og hos

Størsteparten af de paagældendc Lodsejere,

men den venter endnu efter 16 Aars Forløb

paa sin Løsning. Ganske vist: selve Promena

den fra Badeanstalten Helgoland indtil Schcr-

figsvej er anlagt, men derved er det blevet. I

1912 fandt Bestyrelsen Anledning til paany at

røre ved Sagen, idet den nedsatte en særlig

»Strandvejskomité« med Ingeniør Foss som

Formand, og denne Komité førte en Række

Forhandlinger baade med de interesserede