Forskønnelsen_1923

39 / 102

ET NYT BLAD I BYENS BILLEDBOG
Passagen mellem Amagertorv 29 og Læder­
stræde 32—34 har nu nærmet sig sin Fuld­
endelse saa meget, at man er i Stand til at
dømme om Virkningen.
I et tidligere Hæfte af »Forskønnelsen« (Nr.
11, 1920) er der gjort Rede for Bygningens H i­
storie og for den første Halvdel af Ombygnings­
arbejdet.
Først nu har Buegangen naaet sin Afslut­
ning i Læderstræde og skabt det nye Træk i
den gamle Bys Fysiognomi.
Arkitekt Helweg -M øller har her haft en
Opgave, hvis Bundethed oftere synes at have
dikteret ham en lykkelig Løsning end et Kom­
promis. Gaardens økonomiske Udnyttelse til
et stort Antal Forretningslokaler har skabt en
Snæverhed, som Arkitekten med stor Dygtig­
hed har omsat i intim Sluttethed.
Husvæggenes rationelle Udnyttelse har ofte
indiceret en regelret Strenghed og Stramhed,
der paa tilsvarende Maade er udnyttet til et
Præg af Noblesse og Formkultur.
Og Kravet om, at der paa de utroligste Ste­
der skulde slaas Hul og banes Vej ind til My­
retuens Centrer, er tilfredsstillet i en yderst
malerisk Form.
Interessant er det at se, hvorledes Arkitek­
tens Ytringsformer befries, jo længere han har
banet sig Vej fremad.
I Facaden mod Amagertorv var han bundet
af Hensynet til Harsdorff, og hans Ombyg­
ning fik i ret høj Grad Karakteren af en Re­
konstruktion.
I den første Gaard, den saakaldte »Bank-
gaard«, er det ogsaa Banken, der her giver
Rummet dets nøgterne Præg, en Afspejling
af den Organisation, der herfra modtager Ly­
set til sine Arbejdslokaler. Kun Smedejerns­
gitret langs Kældernedgangen sætter en kaad
lille Blomst i Knaphullet paa det strenge Klæ­
debon.
Men allerede i Opgangen til Mellembyg­
ningen løsnes noget af Stramheden i Fritrap-
pen med O l g a W a g n e r s symbolske Kvinde­
figur, maaske denne Kunstnerindes bedste Ar­
bejde og en af Københavns smukkeste Frilufts-
skulpturer.
Med denne paa en Gang kraftfulde og ynde­
fulde Markering af Indgangen faar Gaarden
en Mindelse om de sydligere Himmelstrøg,
hvor netop Buegange, Bassiner og Gaardenes
arkitektoniske Udsmykning er maleriske Kon­
sekvenser af de klimatiske Forhold.
I den anden Gaard, »Bassingaarden«, er den
F O R S K Ø N N E L S E N . XIII. AARG. 1923. Nr. 5.
intime Karakter af sydlandsk patio stærkt ud­
talt. Væggene slutter sig tættere om Rummet,
og de skoddeklædtc Vinduer og den smullc
overbyggede Sideopgang understreger Ind­
trykket. En enkelt lille Dctuillc som den gen­
nembrudte Roset — der over den lille Balkon-
dor skjuler en Ventil er maaske endda lidt
for orientalsk i sin filigranagligc Sindrighcd.
Det var oprindelig Meningen her at indrette
en delvis Friluftsrcstaurant og fylde det lave
firkantede Bassin med Vund og i dets Midte
anbringe en dekorativ Bronzefigur. Imidlertid
strandede disse Planer, og Bassinet er nu hæ­
vet til samme Højde som Gaardfladcn.
Passerer man endelig Buegangens sidste
Stykke ud mod Læderstræde, hvor den trcdie
og sidste Gaard »Rcntegaardcn« endnu mang­
ler to af sine Vægge finder man en Vrimmel
af smaa Smuthuller, der aabncr morsomme
Udkig og Indblik, gør Vandringen til en Op­
dagelsesrejse gennem dekorative Enkeltheder
og effektfuldt brudte Flader og Linier.
Ved en mindre elementær Hovedplan vilde
Indtrykket muligvis være blevet uroligt og
splittet, mens det nu er i en sjælden Grad
malerisk.
Passagens Hovedakse er som Følge af Grun­
dens Uregelmæssighed ikke retlinet, men viser
navnlig ud mod Amagertorv nogen Divergens,
men dog ikke større, end at man har frit Vue
tværs igennem.
Buegangens Forløb i Forholdtil Bygningerne
er markeret ved Hvælvingernes Art. Ud for
Gaardene er anvendt Krydshvælvingcr, der
understreger det lette og luftige Indtryk, mens
der er brugt lavere Tøndehvælvinger overalt,
hvor Gangen bærer de overliggende Etager.
Som Materialer er i Buegangene anvendt
de gule Flcnsborgerstcn, der sad i den gamle
Bygning, samt graa Cementpuds, mens Hvæl­
vingerne er hvidpudsede. Flisebelægningen
er Ølandssten, undtagen i Bassingaarden, der
er beklædt med Dolomitfliser.
♦ Formen tenderer stedse tydeligere i moderne
Retning, jo mere man fjerner sig fra Hoved­
bygningen, indtil den naar til tydeligt Udtryk
i Facaden mod Læderstræde med de to Bue-
aabninger. Den ene betegner Passagens Ud­
munding, mens den anden giver Lys til og Ind­
blik i Trappegangen, hvor de nederste Trins
Overkant er ført ud i Fagadeplanct som Mar­
kering (tilsvarende som ved den lille Trappe
i »Bassingaarden«) en konstruktiv Ærlig­
hed efter den moderne Arkitekturs Kode* og
33