Forskønnelsen

sluact sammen med Hjemmeflid, saa Manden

eller Konen eller stundom ogsaa Børnene kan

sidde dér i et lille Værelse og have det hygge

ligt paa det blæsende Hjørne, faa deres Kaffe

og Mad bragt hjemmefra, modtage Besøg af

Venner og Bekendte og slaa en Sladder af.

Herregud, kan Forskønnelsesforeningen ikke

købe sine Aviser i Kioskerne og lade os andre

beholde vore smaa Familiehuse ? Det er Køben

havner-Stil, at man faar en lille Oplevelse med

i Tilgift, naar man køber Avisen, et Glimt af

Skæbnerne i de smaa Hjem.

Det begynder med, at man taler om Vejret

eller en eller anden Begivenhed, der berettes i

Avisen, men lidt efter lidt bliver man fra en

tilfældig Kunde til en Bekendter, man spørges

til Raads, og man svarer saa godt man kan.

Smaa Skæbner, den lille By i den store, det

gamle København i alt det nye. Om Svendsens,

De véd nok Marskandiseren i Kælderen, det

vil sige. han kalder sig Antikvitetshandler, der

laaner snart ti og snart fem Kroner, og ikke vil

betale dem tilbage, før han selv faar Penge —

det vil sige selv har han saamænd Raad til at

kore i Automobil, og Konen gaar i Silke — og

om Børnene, som ikke kan blive i deres Pladser,

og o m

, ja. det er alle disse smaa Ting, alt

det, der ikke kommer os ved, men som kalder

paa vor Hjælp, vor Medfølelse, vor Sans for

Mennesker, der giver os Følelsen af at leve i

vor egen By, at være hjemme.

Jeg har nævnet en lille Ting, fordi nu tilfæl

digvis netop den er i Fare, men der er jo mange

andre. Og selv om Forbindelsen med det gamle

efterhaanden brister, saa vil der dybt i vort

Sind altid være nok, der kan værne København

mod at flyde ud i Internationalismens Ingen

mandsland. Naar vi blot vil huske paa, at det,

der gor en By smuk og tiltrækkende for os selv

og for andre, det er alt det, som skabes af dens

Sind.denTone.den Stil.der vil blomstre,naar den

blot faar Lov til det. den sande Forskønnelse«.

Vi vil gerne Kritik af vore Handlinger, men

det virker ikke opmuntrende eller tillidvæk

kende at se en Kritik, der tydeligt rober, at dens

Forfatter slet ikke ved, hvad det er han kritise

rer. Hvorpaa bygger Hr. Jonathan sin Kritik,

naar han siger, at »det kriblede de Herrer i

Fingrene efter at faa lavet Modeller i en eller

anden »Stil««, naar vi for vort Vedkommende

netop tager Afstand fra denne Tanke. Det kan

ogsaa virke lidt forstemmende, naar samme

Forfatter som et apropos taler om, at »de sam

me Fingre strakte sig jo ved samme Lejlighed

rovgriske (sic!) ud efter Pladsen omkring Hel-

ligaandskirken«, thi ogsaa paa dette Punkt er

Hr. Jonathan paa Siden af det virkelige For

hold. Forfatteren taler selvfølgelig ikke mod

bedre Vidende, men er det ikke en Kritikers

første Pligt at underbygge sin Kritik med Kend

skab til de faktiske Forhold?

En tænksom Læser af Hr. Jonathans Artikel

vil iøvrigt studse og føle sig noget desoriente

ret, naar han læser de Ord, hvormed Artiklen —

der er skrevet med Skaberen af Nikolai Kirke

bygning, Lenssekretær Rentzmanns Død som

Udgangspunkt — slutter. De lyder saaledes:

»Den gamle Mand, der nu med Hæder bæres

til sin Grav, han forstod det [at det, der gør en

By smuk, er det, der skabes af dens Sind, den

Tone, den Stil, der vil blomstre, naar den blot

faar Lov dertil.

Red. Anm.],

da han rejste sit

Monument i den gamle trofaste Borgeraand«.

Thi det, der skete paa Nikolai Plads, da Rentz-

mann byggede sin Kirkebygning, hvor fordum

de gamle Slagterboder laa, var det nu ikke dette,

at vi blev et for Byen typisk Folkelivsbillede

fattigere, noget som efter de af Hr. Jonathan

opstillede Doktriner burde have været bevaret

i Kraft af den særlige københavnske Kolorit

(og Duft!), disse Boder indebar. Men der er dog

næppe nogen — altsaa heller ikke Hr. Jonathan

— , der for Alvor ønsker »Maven« tilbage, heri

er vi ganske enig med Forfatteren. Og Hoved

staden vil længe bevare Mindet om den stor

sindede Borger, der skænkede sin Formue for

at skabe Orden og Skønhed, hvor der før var

Uorden og Uhumskhed.

I Sporgsmaalet om Avisforhandlerskabene

er det ogsaa kun lidt Orden vi tilsigter — intet

som helst andet!

F R I L U F T S M Ø D E DEN 25. MAJ KL. 6'/2 EFTM .

BIBLIOTEKSHAVEN PAA SLOTSHOLMEN • THORVALDSENS MUSEUM

Man samles i Bibliotekshaven, hvor der holdes en kort Tale af kgl. Bygningsinspektør, Arkitekt

h o r v a l d

o r o e n s e n

Derefter begiver man sig over Slotspladsen gennem Set. Jørgensgaard

(Hojesteretsgaarden) til Thorvaldsens Museum, hvor Museumsdirektør

. O

p p e r m a n n

vil tale.

Gæster er velkomne,