Forskønnelsen

AVIS FORHANDLERSKABENE

om det tidligere har været meddelt, har Be

styrelsen overfor Magistraten rejst Sporgs-

maalet, hvorvidt der ikke ved Fremstillingen

af disse Skabe, der i det sidste Aars Tid er

skudt op som Paddehatte, maatte kunne vises

noget mere Hensyn til deres Virkning i Gade

billedet, end det hidtil har været Tilfældet.

Da der synes at herske nogen Tvivl om, hvad

det er Bestyrelsen tilsigter, skal vi her bringe

Ordlyden af vor Skrivelse til Magistraten.

»Fra flere af Foreningens Medlemmer er der

paany rettet Henvendelse til Bestyrelsen an-

gaaende Avisforhandlerskabene, og i denne

Anledning tillader man sig under Henvisning

til Skrivelse herfra af22. Oktober 1919til Kbhvns

Politi angaaende samme Sag at udtale følgende.

Bestyrelsen er fremdeles af den Anskuelse,

at der skal lægges de færrest mulige Hindrin

ger i Vejen for, at Avissælgerne opstiller Skabe

eller Smaahuse paa offentlig Gade eller Plads,

men medens der tidligere ikke var et saa stort

Antal af disse stadetagende Avissælgere, synes

Antallet i de sidste Par Aar at have været stærkt

tiltagende samtidig med, at der fra de vedkom

mende Forhandleres Side i stadig aftagende

Grad tages Hensyn til, hvorledes disse Skabe

fremtræder. For Bestyrelsen forelagdes i 1916

et Forslag, der gik ud paa at fremskaffe en ens

artet Type for saadanne Skabe. Bestyrelsen

ønskede ikke den Gang — saa lidt som nu —

at støtte et saadant Forslag, idet Bestyrelsen

fremdeles holder for, at det i mindre Grad

gælder om at fremskaffe en ensartet, alle Vegne

gentaget Type for en Avishandlerbod end at

søge udvirket, at derved Fremstillingen af disse

Boder vises det Mindstemaal af Hensyn, der

dog maa anses for paakrævet, hvor det drejer

sig om Anbringelse af Genstande paa Byens

Gader. Et meget stort Antal af de i de sidste

Aar opstillede Avisboder fremtræder i en gan

ske usømmelig Form: raat sammentømrede,

vinde og skæve, og enten umalede eller malet

i de mest skrigende Farver, der overhovedet

lader sig udfinde, frembyder de et Skue, der

absolut ikke er til Pryd for Gadebilledet. Be

styrelsen er uden Kendskab til de Betingelser,

paa hvilke der meddeles Ansøgere Bevilling til

at tage Stade som Avissælgere, men Bestyrel

sen vil meget varmt anbefale, at Spørgsmaalet

om Anvendelse af Censur toges under Over

vejelse, noget i Lighed med den, der praktiseres

ved Anbringelse af Udhængsskilte. Overfor

merbemeldte Skabe maa Indførelsen af Cen

sur sikkert erkendes at være i høj Grad paa sin

Plads, hvis det skal lykkes at undgaa de Ræds

ler, der for Tiden mispryder vore Gader«.

Som det vil ses, er det slet ikke Avisforhand

lerskabene som saadanne, vi vil til Livs, men

derimod den fuldstændige Mangel paa Plan,

hvormed de fremtræder. Der behøver slet ikke

i deres Udseende at være givet Udtryk for no

gen arkitektonisk Tanke; et af de bedste Avis-

forhandlerskabe er saaledcs det, der staar paa

Nørregade opad Konsistoriebygningens Mur.

Det bestaar blot af en firkantet, graamalet Kasse;

men netop denne Uanselighed virker velgø

rende i Modsætning til andre af disse Skabes

prangende Farvepragt, der dog aldrig kan op-

naa Sammenligning med den nat ur l i ge og

for Synet saa forfriskende Farverigdom, der

straaler os i Møde fra Blomster- og Frugt

vognene.

Det turde derfor være ikke saa lidt af en

Overdrivelse, naar den udmærkede Skribent,

der skriver under Mærket »Jonathan«, i Ber-

lingske Tidende for den 28. April

i en Arti

kel om »Københavnsk Stil« — bl. a. skriver

følgende:

»Har da København ikke mere sin Stil? Jo,

ved Siden af alt det internationale, der vil ud

viske Byens Prægog forsøger paa at bilde os ind,

at vi lever i en »Storstad«, ved Siden af al den

Færdsel, der gør vore snævre Gader ufrcm-

kommelige og livsfarlige, trives endnu noget

af den Ejendommelighed, som ejer lidt af det

københavnske Sind. Af og til skabes der paa

vore Gader et eller andet, som er præget af vort

særlige Humør, og som man ikke har impor

teret. Jeg kom til at tænke paa det, da man

for nylig ved Forskønnelsesforeningens Gene

ralforsamling gav sig til at diskutere, om man

ikke kunne gøre noget for at forhindre de smaa

Træskure, som Bladhandlerne har begyndt at

indrette sig paa vore Gader. De var nok stilløsel

Det kriblede de Herrer i Fingrene efter at faa

lavet Modeller i en eller anden »Stil«, saa det

kunde blive reguleret — de samme Fingre

strakte sig jo ved samme Lejlighed rovgriskc

ud efter Pladsen omkring Helligaandskirken,

tænk, om de kunde faa Lov til at »forskønne«

den!

Men disse Skure, de er netop Københavner-

Stil. De er morsomme, gemytlige, hjemme

lavede. Gamle Brædter, fundne paa en eller

anden Byggeplads,med gamle falmede Farver,

stundom med en Smule bleget Tapetpapir paa.