55 / 102
Brudstykke af Johannes Gruppen over Portalen til Frue Kirke.
DUE - PA T I NA
D
u e r n e
i
Kjøbenhavn er ved at blive sa-
crosancte ligesom iVenedig. Da Byen byg
gede sit stolte Raadhus, blev der indrettet et
særligt Tilflugtssted for disse Fugle, og der
er ingen Tvivl om, at Duerne giver Raadhus-
haven og Egnen deromkring et ejendommeligt
og livligt Præg, som ingen ønsker udslettet
eller forvansket.
Men — det er næsten en Selvfølge — den
uhyre store Duebestand, som Byen efterhaan-
den har lagt sig til som Følge af, at der aldrig
tyndes ud i den, medfører visse Ulemper, som
paa en eller anden Maade maa undgaas.
Vi hidsætter et Billede af Vor Frue Kirkes
Johannesgruppe. Som man vil se, fremtræder
de enkelte Statuer temmelig hvide, men man
maa endelig ikke tro, at det er Marmorets
Hvidhed, der her gør sig gældende. Paa Grund
af-en skandaløs Vanrøgt, som vi tidligere her
i Tidsskriftet har anket over, er Marmorets op
rindelige Farve forlængst forsvundet. Figurerne
er mørkegraa, næsten sorte, og hele Gruppen
bør fornyes; det hvide, som her viser sig, er
slet og ret Dueskarn. Det ligger i Dynger paa
hele Plinten og driver ned ad de enkelte Skulp
turer, en naturlig Følge af, at Regnen ikke kan
vaske det bort. Ganske tilsvarende Forhold fin
des andreSteder: Vi skal nævne Domhuset paa
Nytorv (se Billedet paa næste Side), hvis
Frontespice ganske vist savner en skulpturel
Gruppe, som kunde gøre Sagen lige saa iøjne
faldende som ved Frue Kirke; men Pilastrcnc
r stribede af Dueskarn, og Trappeopgangen
bærer de samme Dekorationer. Og dette er jo
dog ikke Meningen, saa lidt som det er Me
ningen, at de Folk, som har Ærinde i Dom
huset, skal have deres Tøj ødelagt. Og som
Domhuset ser ud, ser flere Ejendomme paa
Gammel- og Nytorv ud, ligeledes paa Vand
kunsten, i Dyrkøb, paa Grønttorvet og paa tal
rige Ejendomme i disse Pladsers Nærhed.
Der maa gøres noget for at begrænse, helst
helt undgaa disse Ulemper.
Det første, der maa foretages, er at under
kaste de betræffende Lokaliteter en gennem
gribende Renselsesproces. Dernæst maa Op
holdet gøres Duerne ubehageligt, saa de in
stinktmæssigt skyer saadanne Steder, hvor de
res Efterladenskaber ikke er ønskelige. Hvor
ledes dette skal iværksættes, kan der være delte
Meninger om. Det er dog ikke vor Opgave at
anbefale nogen bestemt Mcthode i saa Hen
seende, det bør de vedkommende Autoriteter
hhv. private Husejere selv finde ud af. Vi præ
ker ingen Udryddelseskrig mod Duerne, tvært
imod, men vi ønsker dem kun betragtet som
det Ukrud de — udenfor Raadhuset og Raad-
hushaven — er blevet til. Og faar de Lov til
at yngle i Fred, uden at der tyndes ud iblandt
dem. bliver der tilsidst ikke til at være for dem.
F O R S K Ø N N E L S E N . X III. AARO. 1923. Nr. 7.
49