60 / 102
Nærhed ved Sundets Kyst til en Friluftsplads
for Befolkningen.
Vend Blikket engang ud over Sundet mod
Hveen og Sveriges Kyst og tænk lidt ud i Frem
tiden, hvad der kunde blive for en herlig Strand
park med direkte Adgang til den friske Søluft.
I Forbindelse med Anlægct af denne Strand
park haaber vi, at Planen om Strandboulevar
dens Forlængelse, enten under eller over Jern
banelinien, forbi Badeanstalten »Helgoland«
til Forbindelsen med den her anlagte Strand
promenade, i en meget nær Fremtid maa blive
til Virkelighed.
Ogsaa Aflastningen af den gamle Strandvej
taler jo for dette. Vi ved, at Tiden ogsaa for
vor By’s Økonomi er vanskelig, men i Tider,
hvor det ogsaa gælder om at skaffe Arbejde
til mange ledige Hænder, ligger det nær at
mene, at disse 2 Projekter, Anlæget af Strand
parken og omtalte Vejforbindelser, i en nær
Fremtid maatte kunne udfores. Det er sikkert
et almindeligt Ønske hos storste Parten af Be
folkningen. og hvad vil vor Hovedstad ikke
herved vinde i Skonhed!------------
Efter et Musiknummer sang kgl. Kammer
sangerinde. Frk.
E
l l e n
B
e c k
nogle Sange
(bl. a. Lange-Mullers Midsommersang af »Der
var engang — «) og derefter talte Medlem af
Bestyrelsen, Ingeniør
V
i l h
. M
a r s t r a n d
.
Han fortalte om de tekniske Muligheder for
Planens Gennemførelse, fremhævede den
Værdi god Adgang til Vandet har for Befolk
ningens Sundhed og Velvære og nævnte der
efter de andre Muligheder, der var for at skaffe
Københavns Indbyggere bedre Adgang til
Stranden, saaledes bl. a. paa Amagers Østkyst
der, saafremt en Vej eller Færgeforbindelse
fra Toldboden blev gennemfort, vilde ligge
endnu nærmere de tæt befolkede Dele af den
indre By end Strandparken ved »Helgoland«.
Igen et Par Musiknumre og saa stod Folke
tingsmand
A .
C.
M
e y e r
paa Talerstolen. Hans
Tale faldt omtrent saaledes:
Der brænder Blus og Bavne St. Hans Aften,
Sommeren er inde, Nat og Dag mødes til
Stævne.
Saa dejligt er vort Land paa denne Tid, at
en Digter har lovprist det i de kendte Linjer:
— Den skønneste Krans
er dog din, Sankte Hans,
den er bundet af Sommerens Hjærter, saa
varme saa glade.
Saa drager da Ungdom ud for at hilse den
levende Natur. Blussene lyser viden om ved
Strand og paa Høje, banlyser Fordom og Ufred,
samler til Frisind og Livsglæde. Og Sagnet
lader Hekse fare til Bloksbjerg, mens Baalene
flammer. •
Vor Hovedstad har Trang til at udvide sig
med de Muligheder for Øje, som giver Adgang
til det Fri. Vi er lykkelige for hver Plet, der
aabnes for os i Naturen, mest hvor det skønne
Øresund drager. Og her, i den nye Strandpark,
har vi fundet et herligt Sted for vor Udvé. Den
faar sin festlige Indvielse af vor Bys Ungdom.
Lad da Baalene lyse, kast Ved i Flammerne,
og dans, du glade Ungdom, der skal varsle
nye Tider for vort Fædreland!------------
Det store Set. Hans Baal flammede, og Ild
gnisterne fløj i den stærke Blæst langt hen over *
Marken. Imens Baalet blussede, sang Spejder
ne — under Adjunkt
S
v e n
V.
K
n u d s e n s
Le
delse — deres Sange, afvekslende alvorlige
og muntre. Selv efter at det var blevet helt
mørkt — nogen »lys« Nat var det visselig ikke!
— spillede Musiken med nødtørftig Hjælp af
elektriske Lommelygter, og da Orkesteret til-
sidst flyttede op paa Strandpromenaden og her
spillede Døgnets populæreste Dansemelodier,
gik Dansen henover Fortovets Fliser og Køre
banens Asfalt.
Det hele formede sig som en munter Folke
fest, ikke afbrudt af en eneste Mislyd, og der
var almindelig Enighed om, at man skulde se
at faa Festen gentaget næste Aar.
54