81 / 102
Flyverperspektiv fra Fælledparken.
FÆLLED PARK EN
F
o r
en Københavner, der har været borte
fra sin By i 20—30 Aar, maa det vække For
bavselse at se den Forandring, der er foregaaet
med Fællederne i den mellemliggende Tid. De
solafsvedne Fælleder med de græssende Køer
og Heste og de ekserserende Soldater eksisterer
ikke mere, i Stedet er kommet en Park af Di
mensioner, der ikke er almindelige selv i en
Storstad.
Om den længst afdøde Billedhugger Profes
sor
C a r l P e t e r s
fortælles følgende: Han havde
været en Tur i Norge en Gang i 50erne og fulg
tes paa Hjemrejsen med et Par Nordmænd,
der meget glædede sig til at se Nordsjællands
Naturskønhed, som de havde hørt saa meget
omtalt. De kørte med Diligencen fra Helsingør,
og Peters gjorde dem opmærksom paa Udsigten
over Øresund; men den imponerede ikke Nord-
mændene. De holdt i Fredensborg for at spise,
og Peters viste dem Slotsparken; men de saa
den uden Begejstring. De kørte videre til Hille
rød gennem prægtige Bøgeskove; men Nord-
mændene kom stadig ikke ud af Ligevægt. Re
sten af Vejen lod han dem skøtte sig selv og
nød i Tavshed sine personlige Indtryk af den
sjællandske Natur. Ved Bloustrød faldt Nord-
mændene i Søvn, og Peters lod dem sove, ind
til Diligencen passerede Store Vibenshus, saa
vækkede han dem, idet han sagde: »Nu er vi
straks i København«. Nordmændcnc vaagnede,
gnikkede deres Øjne og saa sig om. Fællederne
med deres græssende Køcr laa udbredte for
deres undrende Blik. »Næi! hvor hær ær vak
kert!« udbrød de som med een Mund. Det
havde de aabenbart ikke Mage til i Norge, for
første Gang saa de et nordsjællandsk Land
skab. der imponerede dem!
Fællederne i deres gamle Skikkelse var Mod
sætningen til Norge, og de var Modsætningen
til den By, til hvilken de hørte. De var den
vide Udsigt i Modsætning til de snævre Gader,
de var Stilheden og Hvilen i Modsætning til
samme Gaders uharmoniskc Larm. Der var i
Slutningen af det 19. Aarhundrede mange, der
saa »værdifulde Byggegrunde« og intet andet
i Fællederne; men det gik her som ved Kastel-
75