113 / 212
_
^ ________ y ^ fÅ £ g g g % g>
Martensen havde hidtil væ sentlig kun m odtaget; han var nu m odnet til en Produktivitet, som skulde
gjore Epoke hertillands.
Efter sin H jemkom st fra Udlandet i Efteraaret 1 8 3 6 udarbeidede han sin D isp u
tats for L icentiatgraden: , ,
Selvbevidsthedens A uton om ie\
som han forsvarede og udgav 1 8 3 7 .
Dette Skrift
gjorde overordentlig Opsigt i den lærde V erden; men paa Grund af den dengang endnu nye philosophiske
T erm inologie, som Martensen o p tog, var den kun tilgjængelig for de Indviede.
Da dette Nye im idlertid
snart gjenncmtrængte den yngre Studenterverden, kan man ikke desto mindre kalde , , Selvbevidsthedens A uto-
nom ie” B egyndelsen til en ny Theologie hertillands, idet den forholder sig polem isk til den daværende D og
m atik, der gjorde Religionen afhængig af Sp cculationen, m edens Martensen i dette Skrift og altid sen ere,
ifdlgc et sandt christelig-m ystisk E lem ent, som gaaer igjennem al hans videnskabelige Virken, gaaer ud fra
Troen som Forudsætning fo r al chrislelig Erkjendelse
(credo ut intelligam ).
Med H en syn til M artensens egen
indre Udviklingshistorie er dette Værk betydningsfuldt derved , at det antyder hans folgende R etn in g, der
har fundet sit fuldstændigste Udtryk i hans i næstforrige Aar (1 8 4 9 ) udgivne Dogmatik.
D et kan maaskee
her være Stedet for den B emærkning, al Mange dengang troede, ja maaskee E en og Anden endnu troer, at
M artensens dogm atiske Anskuelse er eller nogensinde har været
Hegelianisme.
At Martensen bar været dybt
greben af H egels System , saa dybt, at Fejltagelsen har kunnet finde Sted, er lige saa v ist, som at Mange
endnu m ene, at der findes E lem enter i den store Tænkers Bygning, som nærme sig til ohjectiv Gyldighed.
Men ikke mindre vist er det for enhver grundigere Iagttager, at H egelianism en for M artensen selv kun har
været G jennemgangspunkt og M iddel for Uddannelsen af en selvstændig th eologisk A n sk u e lse, der har sit
Udspring fra en heel anden K ilde.
Den udstrakte B rug, som Martensen i sine forste Forelæ sninger gjorde
af den hegelske Formalisme maatte im idlertid bidrage til at fremkalde hiin O p fattelse, en O p fattelse, som
paa en ganske naturlig Maade bestyrkedes d erved , at de med B egcistring greb n e, men af de F leste kun
halv forddiede Ideer bragte en pbilosophisk Svimmel over den yngre Generation af de theologiske Stude
ren d e, M artensens forste D iscip le.
Men ogsaa af denne Formalisme har Martensen i sin e senere Skrifter
udsondret Meget til Fordeel for Populariteten.
Til E xem pel kunne vi anfore 2den Udgave af „M ester
Eckart” , i hvilken flere Forandringer ere foretagne netop i denne Retning.
Ogsaa i Dogmatiken er Fore
draget mere populært. — „Selvbevid sth ed en s Autonom ie” udkom forst paa L atin, dernæst paa D a n sk , over
sat af Cand. theol. P etersen , og har sen ere, oversat paa Tydsk, vakt m egen Opmærksomhed og Anerkjen-
delse i Tydskland.
I Aaret 1 8 3 8 erholdt Martensen Ansæ ttelse som Lector i T h e o lo g ie n , og det overdroges ham efter
Prof. Poul Mollers Dod at holde Forelæ sninger til 2d en Examcn over M oralphilosophien.
I 1 8 4 0 blev han
extraordinær P rofessor. Universitetet aabnede Martensen en ny og kjær V irksom hed, og han kastede sig over
den med Iver, Kjærlighed og den Lykke, som under Guds Bistand altid folger D ygtigheden, Talentet og den
rene V illie. — Om denne T ids Gjerning er M artensens vigtigste? — Hvo kan afgjore dette Sporgsm aal?
Martensen kan det vist ikke selvj men vigtig var den og velsign elsesriig, og Forfatteren af d isse Linier til—
staaer, at han dvæler med Forkjærlighed ved denne D eel af Mandens V irksomhed. I Aarene fra 1 8 3 8— 4 5 ,
da han tillige blev Hofprædikant, levede Martensen saa at sige for Universitetet og har i denne Stilling ud -
ovet en gjennemgribende Indflydelse paa det theologiske Studium . H ans grund ige, klare, aandrige og væk
kende F oredrag, det Træffende og Sprudlende i Tanker og Udtryk skaffede hans Forelæ sninger et overor
dentligt Tillob baade af yngre og ældre T ilhdrere, og gjennem en Række af Forberedelser og Forarbeider
skred han conseqvent frem til sit System s A fslutning, der b etegnes ved Dogmatikens Udgivelse 1 8 4 9 . Skjondt
det kan syn es at være en Foregriben af B egivenhederne, ville vi dog allerede her gjore den Bemærkning, at
da dette Værk endnu er saa nyt, vil det forst vise sig , hvad der dog er m eer, end sandsynligt, om Marten
sen kan sig es at have dannet en Skole i dette Ords strængt videnskabelige og videste B etydning; men i en
anden, maaskee endnu velsign elsesrigere og ædlere B etydning
har Martensen dannet en Skole
, i den Betydning
nem lig, at maaskee med Undtagelse af et Par og for en Tid, ingen dansk Universitetslærer i Mands M inde i
den Grad kan siges at have havt
D isciple
, det vil sig e, ikke blot Tilhdrere, men Lærlinge, der hengave sig
til ham, tilegnede sig hans Aand og gjennem grebes af hans P ersonlighed.
____________________________