112 / 212
Hans Lassen Martensen.
Skjdadt M artcns
eu endnu
er
en utig
Mand, k ar han dog allerede længe staaet som eu af vore fürste viden
skabelige Notabiliteter, en S tilling, der er
fast begrundet
i
den Hoiagtelsc og K jæ rligbed, hvormed et sto rt,
o p ljst og
taknemmeligt Publicum
har
fulgt og
draget Nytte af denne Personligheds Udvikling i dens
fleer-
sidige V irksom hed, som Skribent, Universitetslærer
og Prædikant- En biographisk Notitse af en saa skizze-
rende Natur, som stemmer overeens med dette V
ærks
Plan,
vil derfor vistnok ikke tilfredsstille, men dog i
Sandhed glæde de Mange, og det af de B edste,
som have levet uforglemmelige Timer med M artensens Aand,
P en n e Mand, som blandt vort Fædrelands
Tænkere indtager en af de
a
ILerfor
ste P ladser, og
blandt
\ idenskabens i Alm indelighed en meget b etydelig,
er
födt
den 19de August
1808 i
F len sb o rg , hvor hans
la d e r var Skipper. Itolgc en forandret
Livsplan
flyttede
Familien til Kjdbenhavu 181 ?, hvor
den
unge M ar-
tensen senere anbragtps i det v. vestenske
Institut*, ko rt efter Faderens tidlige Bod gik han over til M etro-
polítanskolen, hvor han tilbragte de sidste 4 Aar
af sin Forberedelse
til
Universitetet.
H ans værdige, endnu
levende Moder har i höist indskrænkede Kaar sat
Soanens videnskabelige Opdragelse igjeiiinem, og det er
interessant at tænke sig ind i dette stille
Liv
med dets Frygt og
Forhaabtiiiiger
, d isse
Forh aah aing er, som
Fremtiden saa rigelig skulde retfærdiggjore. I 1 827
tog M artensen A rtium , det folgende Aar 2den. JSsauteu
og 1 8 3 2 theplogisk
A ttestats,
sam tlige Exam iner med
Universitetets Udmærkelse.
I dette
Tidsrum Irembyder
M ortensens Liv B illedet af en höist indskrænket
U ngdom ; han levede
for
sin Moder og sine Studier og blev
kun bgrört af Livets og navnlig det videnskabelige Livs vigtigste aand elige
Phæuom ener;
det var ea
Forbe
r ed elsen s, Undfangelsens Tid, et pom templafyt,
indadvendt Liv,
et
Liv fuldt af ydre Ro, men ogsaa af indre
Kamp og Anfægtelse.
A llerede für han blev Student bragte den
gnjndtvig - clausenske
Strid
Gjæring i
det
Ungdommelige religiöse Gemyt, en Gjæring, der vedvarede gjennem
haus fürste S tud en teraar, t hvilken Tid
han ogsaa m odtog betydningsfulde Impulser gjpnnem Sibberns Forelæsninger saavel
som
gjeunem Mynsters
Prædikener og Skrifter.
Af vækkende Indflydelse
paa ham
var i denne
Periode Læsningen af S te le n s , som
dengang stod i sin Virksomheds höiestp Flor; men neppe har Noget været af den Betydning
for
M ortensens
hele Udvikling, som Studiet af Schleierm acher, hvem han
personlig
lærte
at
kjende
og hörte prædike i Kjjo-
benhavn 18 3 3 , — og H egel, hvis System mægtigt greb ham, idet han oplod ham en heei ny Tankeverden.
D en hegelske Philosophie var just paa den Tid ved
J. L.
Jleiberg
bfoyen
indfort i
den.,
danske L itteratur.
Men Martensens Aand fik snart Ledighed til at udvikle sig i endnu st¿irre Peripherier baade i
udvortes og indvortes H en seen d e, da det i Efteraaret 1 8 3 4 blev ham mueligt at foretage en
U dealandsreise.
Hvis det er sa n d t, at der hörer Meget til at rejse med N ytte, og at Verden med sin e Skatte af Natur,
V idenskab og Kunst er for dpn Uindviede som en lukket Bog, saa kan man sige, at ueppe Nogen har til-
traadt en Udenlandsrejse bedre forberedt, end Martensen.
Han fqretog den i Selskab med sin Ven Pro
fessor juris Bornemann, og var borte i 2 Aar.
Den forste Vinter tilbragte Martensen fornemmelig i B erlin;
her opsögte han strax og sluttede sig til S teffen s, med hvis Aand han allerede gjennem hans Skrifter var
fortrolig, ligesom han ogsaa her pleiede omhyggelig Omgang med H egels beröm te D iscipel Marheinecke.
A f R eisens ¿ivrige Hovedpunkter fremhæves H eidelberg, hvor Martensen levede hele Sommeren 183-5, til hvis
væ sentligste Erindringer höre hans Studier under og ¿ivrige næfe Forhold til Daub. Vinteren derpaa dvælede
han i M ünchen, fordybende sig i dette Steds rige Skatte af Kunst og V idenskab, hvilken sidste repræsen
terede s af Schelling og den christelige Religiojisphilosoph Frants Raader.
I Wien indgik han et fortroligt
Venskab med D igteren Lenau, og skrev her paa Tydsk om dennes „F aust” , (hvilken Afhandling senere er
oversat paa Dansk og findes indrykket i H eibergs „ P erseu sv 1 8 3 7 ); og Lenau satte saa stor l'riis paa
M artensens Venskab, at han senere dedicerede denne sin „Savonarpla”. Fra W ien gik Martensen til Faris,
hvor han benyttede de Skatte, som Bibliotheket frembod for Studiet af M iddelalderens Theologie. At andre
Erindringer fra dette Ophold fremhæves, at Martensen her stiftede det förste personlige Bekjendtskab med
vor berömte J. L. H eiberg, et Bekjendtskab, der senere fortsattes og uddannedes til et nüiere Forhold.