S_DanskPantheon_1842-1851

108 / 212

'I
V
i
gamle Nordboers Mythologie og Metaphysik med Grækernes, Persernes, Indernes og flere gamle Folks mythiske Systemer;
dette Værk er egentlig en Besvarelse paa et Spörgsmaal fremsat af Videnskabernes Selskabs Æresmedlem , den oven­
nævnte Geheime-Conferentsraad Bülow til Sanderumgaard, saaat det for M a g n u s e n maa have været dobbelt kjært, at
forsöge sig paa en Opgave, der ikke blot slog ind i hans egentlige Fag, men ogsaa var fremsat af en ham saa
dyrebar Velynder. Til disse Værker og hans Ordböger til den Arnamagnæanske Commissions store Udgave af Sæmundar
E d d a , 2den og 3die D eel, og især til det dertil föiede Lcxicon mythologicum og Calendarium geniile, knytter F in n
MAGNUSENS Navnkundighed sig ogsaa fornemmelig. Det er her han især har godtgjort sin mærkværdige Skarpsindighed
og Combinationsgave, Noget de mest uenige Recensenter dog ere enige i at tilkjende ham i fuldeste Maal, som I. L.
U ciberg , J. og W. Grimm, Depping , Gräter, P. E. Müller, P . H. Munch, Dybeck, Sjögren, o. fl. Dog er hans Værk
Runamo og Runerne, udkommet 1841 i 6te Deel af det kongl. Danske Videnskabernes Selskabs historiske og philo-
sophiske Afhandlinger, at betragte som et nyt Stadium paa hans Forfatterbane, ikke formedelst Dechiffreringen af den
formentlige Runamoindskrift, der naturligviis kun kan betragtes som en Bisag, men formedelst den Fylde af Lærdom og
Grandskning i Nordens, ja hele Verdens Palæographie og Indskrifter, den Rigdom af træffende Combinationer og den
dybsindige Grundighed, som aabenbarer sig i dette Skrift.
Det er saaledes ikke at undre sig over, at en saadan Mand har faaet mange udvortes Tegn paa Omverdenens
Anerkjendelse. 1 8 1 8 fik han Rang med overordentlige Professorer. 1 82 3 blev han Thorhelins Medhjelper ved Geheimc-
archivet, og efter dennes Död 1 8 2 9 kongelig Archivarius. 1 8 2 8 blev ban Ridder af Dannebroge og Viceformand i det
kongelige Nordiske Oldskriftsselskab5 183 6 Dannebrogsmand; samme Aar fik han Æresdiplom fra Greifswalde som
Doctor i Philosophien; 1839 blev han virkelig Etatsraad; 184 3 Ridder af St. Anna Ordenens 2den K lasse, og 1845
Ridder af Æreslegionen. Tidligere var han bleven Medlem af det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, samt
andre agtede videnskabelige og antiqvariske Selskaber og Academier, i Trondhjem, Lund, Upsala, Stockholm, St. Peters­
borg, Edinburgh, London, Paris, Leyden, Leeuwarden, Kiel, Schwerin, Berlin, Breslau, Leipzig, Kracau, Turin, Palermo,
Athen, Boston, Massachusetts 0. 11. S t.; i det islandske literære Selskabs kjöbcnbavnske Afdeling har han i mange Aar
afvexlende fungeret som Viceformand eller Formand.
De Mærkeligste af hans talrige og forskjellige Skrifter og Afhandlinger ere foruden de alt Anförte: Udsigt
over den kaukasiske Menneskestammes ældste Hjemsted og Udvandringer, — L ilien , Nordens ældste Mcssiade, et Digt
fra det 14de Aarhundrede med Indledning, — Den förste November og den förste A ugu st , to historisk-kalendariske
Undersøgelser med et Tillæg om Höitidsbauner, Nödild og Ilddyrkelse, — Bidrag til nöiere Kundskab om attende Olds
fortjente Islændere (Minerva), — Indledning til Forelæsninger over den ældre E dda (s. St.), — H istorisk- antiqvariske
Bemærkninger om de hedenske Nordboers Kultur og Karacteer, — Forsög til Forklaring over nogle Steder af Ossian,
meest vedkommende Skandinaviens Hedenold. — Om Picternes og deres Navns Oprindelse (overs. paa Engelsk af Robert
Jamicson). — Udsigt over Snorri Sturlesöns Liv og Levnet. — Indledning til Forelæsninger over den ældre Eddus
mythiske og etliiske Digte. — Forsög til en Forklaring over Rune-Indskrifterne p a a en i England i Aaret 1 8 1 8 fundet
Guldring (i Antiqv. Annal.) — E t Brudstykke a f Forelæsninger over Ynglinga Saga (i Tidsskr. for nord. Oldks )
Om Nordboernes ældste Gudsdyrkelsessteder (i Annal, for nordisk Oldk.) — Kortfattet Udsigt over Astrologiens Opkomst ,
Uddannelse og Udbredelse til Norden (s. St.) — Om Inddelingen a f Dagens Tider og forskjellige Spor deraf hos deres
Efterkommere og flere beslægtede Folk , (Særsk. Aftr. af Vidensk. Selsk. histor. og philosoph. Skrifters 7 Deel). — Desuden
har han hist og her i danske og fremmede Tidsskrifter indrykket mindre Opsatser om Runer og Runeskrifter og andre
antiqvariske Æmner. — Paa Islandsk har han for hid' islenzka bokmentafélag (det Islandske literære Selskab) udgivet:
Sagn ablöd , (1 8 0 5— 18 1 6 ). — Ljodmæli Stephåns Olafssonar , (Digte fra det 17de Aarhundrede). — Jons Espblins
Islands A rbæ ku r, ( Aarbögerj 10 Dele m. m. Endvidere har han i Forening med C. C. R afn, havt en virksom
Deeltagelse i Udgivelsen af Fornnmanna Sögur , Antiquitatcs Americanæ , Grönlands historiske Mindesmærker, o. s. v.
N a ar m an erin d rer at F i n n M a g n u s e n fo ru d en A lt d e tt e , har sk revet en M æ n g d e p o lem isk e o g andre
§)
i
(S