107 / 212
v*e-
Ru/#c
Jonsson (Finnus Johannæus
), Forfatteren til
H istoria ccclesiastica Islandiæ
, og Soster til Biskop
Hannes Finson
, Doctorer
i Theologien og bekjendte som lærde Forfattere. Hos den Sidste modtog han Underviisning i Skolevidenskaber indtil
dennes Dod 1796. 1 Foraaret 1 7 9 7 blev han privat dimitteret af
Hannes Finsons
Efterfølger i Biskopsembedet
Geir
Yidalin,
blev Student i Foraaret 1 79 8 og tog Aaret efter anden Examen. Allerede som Dreng vakle han i hoi Grad
sin lærde og dannede Onkels Opmærksomhed, ved sin uhyre Læselyst og Kjærlighed til B oger, der endog gik saavidt
at Onkelen, hvis Bibliothek blandt Andet indeholdt mange franske Værker, ikke vovede at lære ham Fransk, af Frygt
for at den unge Sosterson derved skulde drages bort fra sine klassiske Studier. Den samme Kjerlighed til Videnska
berne fulgte ham paa hans akademiske Bane, men især folte han sig tiltrukken af Poesi, Historie og Oldlidsvidenskab,
/
hvortil hans Ophold hos Farbroderen, den bekjendte Antiquar
Jon Olafsson
, desuden gav ham saa rig Anledning, mindre
derimod af Lovkyndigheden, som han, for dog at vælge et Brodstudium, bestemte sig til al dyrke. Men han maatte
lægge Baand paa sin Læselyst og afbryde sine Studier, thi Klimaets Forandring virkede ufordeelagtigt paa hans Helbred,
hvorfor han 1799 atter reiste til Island; kom dog snart tilbage til Ivjobenhavn, for at fortsætte sine juridiske Studier,
indtil hans Faders kort derefter paafolgende Dod atter kaldte ham til Hjemmet. Her forblev han, mest beskjæftlget
med juridiske Forretninger, men dog stedse mere og mere hendraget til Nordens Historie og Mythologie indtil Sommeren
1 8 1 2 , da han over Skotland vendte tilbage til Kjobenhavn. Han kastede sig nu med fordoblet Iver over sit Yndlings
studium; mange af sine Yndlingsideer kunde han nu yderligere forfolge, da han her fandt de mange Hjelpemidler,
som han i Island havde maatlet savne; sine Tvivl kunde han nu klare; han fik’ Leilighed til at bringe sine Gisninger
til storre Vished og Evidents, navnlig fandt han i sine Landsmænd Conferentsraad
Grimur Thorkelin
, og Etatsraad
Thorlacius
de trofasteste og virksomsle Velyndere, der havde en altfor levende Erkjendelse af, hvad der kunde ventes
af den unge
M a g s u s e n s
mærkværdige Skarpsindighed og Grandskeraand til al de skulde lade ham savne deres Bistand
og Opmuntring. Gjennem dem og eftersom han selv snart fik et Navn i Litteraturen, blev han efterhaanden bekjendt
med adskillige andre ædle Lærde og Vid^nskabsbeskyttere, hvoriblandt Geheime-Conferenlsraad og Ridder af Elephanten
Johan Buloiv
til Sanderumgaard især maa fremhæves, der ydede ham en rigelig Understøttelse i det Tidsrum , da han
meest Irængte dertil og rimeligviis ellers maatte have opgivet sine med Held begyndte Studier og reist til Island. Kort
efter, den 28 d e September 1815 blev han Professor, og den 10de April 1 8 1 9 blev det ham paalagt at holde offentlige
Forelæsninger ved Kjobenhavns Universitet og ved det Danske Academi for de skjonne Kunster over Nordens ældste
Literatur og Mythologie, der for en Deel gik ud paa at godtgjore den nordiske Mythologies ulvivlsomme Brugbarhed for
Kunsten, hvilke Forelæsninger han vedblev at holde indtil 18 2 9 . Disse Forelæsninger, som han tildeels udgav i Trykken
under Titlen:
Bidrag til nordisk Archæologie
, gjorde megen Opsigt, bleve oversatte paa Svensk af
Liljegren,
men vakte
tillige en heftig Polemik fra
G. L. Badens
og
Thorkel Badens
S id e, som havde til Fdige at der, efter Conferentsraad
Collins
Opfordring, dannede sig el Selskab i Kjobenhavn, til betydelige Præmiers Udsættelse for de bedste Kunstværker,
hvortil Stoffet toges af den nordiske M ythologie, og de saaledes udsatte Priser vandtes af adskillige af Danmarks
dueligste Kunstnere
( / .
L. Lund
,
Freund
,
A. L. K oopj.
Dette maa anfores som et Beviis paa
M A G N U S E N S
dybe
Indsigt i den nordiske Mythologies Væ sen, thi for nylig har man haft utvivlsomme Prover paa, hvad der fra denne
Side kunde gjores af den nordiske M ythologi, og for den nordiske Kunst, som udentvivl ligesom den nordiske Poesi
maa spænde Thors Styrkebælte om sig , fiirend det skal kunne lykkes den at udvikle sig til den individuelle Hoihed,
der ligesaa utvivlsomt ligger i dens Væsen. I samme Tidsrum udkom hans Oversættelse og Forklaring af:
Den ældre
Edda
i 4 D ele, der snart vandt fortjent Anerkjendelse ikke blot i Danmark, men tillige og fornemmelig i Udlandet;
den blev saaledes udforlig og anbefalende recenseret i
Champollions Bulletin des Sciences historiques
og
the foreign Qvarterly
Review.
Dog er der maaskee intet af
M a g n u s E N S
talrige mythologiske, ethnographiske, poetiske, archæologiske, palæo-
graphiske
o.
a. Skrifter, som deels har fundet en saadan Anerkjendelse, deels i sig selv er saa gehaltfuldt, originalt og
skarpsindigt, som hans
Eddalærcn og dens Oprindelse
etc., et Priisskrift kronet af det kongelige Danske Videnskabernes
Selskab 1— IV Bind, hvori han med en forbausende Lærdom og Skarpsindighed gjennemgaaer og sammenligner de
(.C'