S_DanskPantheon

El---------------------—

L e s s i n g s

uNathan der Weise”, ere oversatte af Forf. paa Tydsk i hans <(kleine Iheologiske Schriften” (Kbh. 1825).

Særskilt udkommet er hans aGrundrids af den alm. Psychologi” (1830) og ”om Begrebet af den christelige Dogmatik”

(1831), Desuden finder man med hans Navn eller Mærke (Kts) en Deel philosophiske Artikler, Kritiker og æsthetiske

Bidrag i forskjellige Tidskrifter, f. Ex.

Ö r s t e d s

juridiske Tidskrift, Nyt Aftenblad (orthograph. Bemærkninger 1825),

Litteraturtidenden (Om Determinismen, om

S c h o u w s

geographiske Underviisningsmaade osv.), Maanedskrift for Litt.,

Darisk Ugeskrift (om Injurier i trykte Skrifter, om Udtrædelse af den danske Statskirke, Familien Riquebourg o. fl.),

P e t e r s e n s

Tidskr. for Litt, og Kritik og

H e i b e r g s

Intelligensblade, hvori han fornylig meddelte en „kirkelig Polemik”, der

har fremkaldt yderligere Polemik. De poetiske Arbeider, han har offentliggjort, nogle Digte (i

RAHBEKS

Tilskuer), ogt

Act

af etSörgespil, Isabella af Arragon, (i Skandin. Litt Selsk. Skrifter B. XX) hidröre fra hans tidligste Forfatterperiode 1805-7.

Vi kunne ikke bedre betegne den Aand, som charakteriserer

M y n s t e r s

kirkelige og litterære Virksomhed,

end ved de Ord af hans Afhandling om Nathan der Weise: tces ist leichter, so wie selbstsüchtiger, alle Verwickelungen

zu zerreissen, als sie zu einer milden Auflösung zu leiten”. Denne uireriiske”, udjævnende Tendents gjenfinde vi overalt

hos ham; derfor tillægge vi ham ingen reformatorisk Aand, men en ualmindelig Verdensklogskab, et stort Talent til al

ordne det Bestaaende; derfor har han, med al sin Lærdom, Dybsindighed, Nyhed i Ideer og deres Fremstilling, ikke i sine

Prædikener lösrevet sig fra den nedarvede, om man vil trivielle Form, men at det ikke er skeet tankelöst, og kun

¡folge en grundig Betragtning af den geistlige Veltalenhed som skjön Kunst, har han tilstrækkelig viist ved sine Afhand-

linger tlOm den Kunst at prædike” og ,(Om bestemte Texters Fortrin for frie”. Ved Iagttagelsen af en saadan Aandsretning erin

dres man uvilkaarlig om

G ö t h e ,

selv om ikke denne store Aands Indflydelse paa

M y n s t e r

havde viist sig umiskjendelig

i det ovennævnte Fragment af en Tragedie, der i Dictionens Elegants kan maale sig med det Skjönneste i vor Litteratur,

medens man her, saavel som i hans Digte, har Leilighed til at bemærke den særegne Differents mellem det rhctoriske og det

egentlige poetiske Talent. — Han hörte til de Förste her i Landet, som modtoge den nyere Philosophies Evangelier, og om end

den Magt, Reflexionen herved fik over ham, kan have indskrænket den umiddelbare Livsfylde og Modstandens Energi hos

ham, saa har den derimod givet hans religiöse Aand en usædvanlig Klarhed og Dybde; og idet han synes, ved Siden af hans

Forkjærlighed for

H e r d e r

J a c o b i ,

at have sluttet sig til en væsentligst kritisk Philosophi, har hans Tanke og

Fölelse, uden at gaae op i nogen Religionen fjendtlig Positivitet, kun i det dialektiske uBad” vundet höiere Holdning og

Gjennemsigtighed. I hans Opbyggelsesskrifter træffer man vel saaledes Reflexionen, men den er klar og gemytlig. Den

tillader ikke Begeistringen at frembryde som en luende Flamme, men som en stille rolig Ild, et opvarmende Aandepust,

der griber Hjerterne og staaer i inderlig Samklang med den danske Folkecharakteer. Om end undertiden den dialektiske

Interesse faaer Magt over Taleren uden at fremme en dybere Indtrængen i bibelske Grundbegreber, hviler dog over det Hele

stedse en ægte religiös Aand, som i Forbindelse med Talens Klarhed og Mangfoldighed og Foredragets æsthetiske Skjönhed,

fængsler saavel de mere som de mindre Dannede, og man tor vel sige, at Reflexionen ikke her frembragt mange slörre Talere.

Hans theologiske Standpunct maa i Ordets egentlige Forstand kaldes bibelsk

o rth o d o x

, om

man end vilde

gjöreham Uret ved at henregne ham til vore saakaldte kirkelig Orthodoxe, eller tlgammeldags Christne”,fra hvilke han

væsentlig divergerer deri, at han betragter Skriften, og ikke den symbolske Autoritet som höieste Norm.

(See hans

Bog om Begr. Dogmatik § 24). Imidlertid holdt han sig neutral i den kirkelige Strid mellem

G r u n d t v i g

C l a u s e n

og deres Partier, og udtalte sig kun ved uet Alvorsord om den christelige Enighed” (i

L in dbergs

Maanedskrift for

Christendom og Historie) og en Prædiken 1(om den christelige Viisdom”, i den forhen omtalte forsonende og forsigtige

Aand, som ogsaa senere viste sig ved hans medierende Forsög i Ritualstridighederne. 1 Overensstemmelse med denne

Aand var ogsaa hans Fremtræden i Stænderforsamlingerne, hvorfor han her hos det liberale Parti let maatte paadrage sig

Beskyldning for Aristokratisme, navnlig ved at yttre sig mod Jodernes Emancipation, Sognebaandets Losning og Stæn

dernes Forening. Men den upartiske Iagttager vil ikke betvivle, at ban har handlet efter bedste Overbevisning, ligesom

han i det Hele virkede med Omblik, Iver og Sagkundskab i den Stands Interesse, han repræsenterede. 1 hans Stilling

som Biskop gjenfinde vi atter denne ireniske Aand- i en naturlig Udvikling, idet han her har viist sig som Kirkens

myndige Overhoved ved med Kraft og Bestemthed at værne om dens Værdighed og Enhed, selv hvor han, som nylig

ved den strenge Fremfærd mod Baptisterne, maatte udsætte sig for Modstand og Misbilligelse.

Det kunde synes, at

M y n s t e r

besad for megen Aand, til at være hvad man kalder Lærd, og dog kan man

ikke frakjende ham dette Navn. Imidlertid er det fornemmelig hans Virksomhed som Prædikant og Homiletiker, der

har erhvervet ham saa stort et Navn ogsaa udenfor Fædrelandet. Som Exempel herpaa skulle vi kun nævne det Venskab,

der finder Sted mellem ham og den berömte tydske Theolog

M a r h e i n e c k e

, som har dediceret sin Pastoraltheologi til

ham. Som geistlig Taler vilde man imidlertid kun erholde en ufuldstændig Forestilling om ham ved blot at læse ham.

Man vilde maaskee under Læsningen, i Forhold til hans Berömmelse, ventet en större skabende Livsfylde og mere selvstændigt

aandeligt Gehalt, medens man som hans Tilhorer henrives ved den Varme, den höie og inderlige Fölelse, som besjæler

hans levende Ord. Han forkynder med Myndighed i Herrens Tempel det bibelske Ord, Ugelangt fra sygelig Pietisme

og hyperorthodox Rigorisme.

Seent vil man i Danmark glemme hans ærværdig skjönne Personlighed, og hans milde

Tale, som bundet af Videnskabens og Kunstens Regel, veiet paa Erfaringens fine Guldvægt, stedse strömmede uforstyrret

og dybt indtrængende. Den vil være et kjært og venligt Minde ogsaa for dem, der ikke sympathisere med de melancholsk-

christelige Anskuelser, ved hvilke han ofte dvæler, som naar det i Betragtningerne (1, 232) hedder: ^Menneskeslægtens

ge sörgelige Historie begynder med et Frafald fra Gud”. Os forekommer Menneskeslægtens Historie stor og glædelig,

blandt dens glædeligste Phænomener regne vi ogsaa

M y n s t e r ,

ham som afdöde

J e n s M ö l l e r

engang saa

træffende skildrede i det Vers:

41Paulus i Skarpsind og Vid, i Sindets Dybde Johannes”.