S_DanskPantheon_1842-1851

126 / 212

Gnndclacli-Miillcr.
En af de skjónneste, skjóndt ikke meest glimrende, Stillinger i Livet, er Lægens. Ligesom
hans Kunst sóger at aflure Naturen dens forborgneste Hemmeligheder, at opdage dens tause Livskilder,
saaledes ¡vandrer dens Udover stille igjennem Livet i alle dets Labyrinther og skjulte Afkroge. Han er
et stille Vidne til alle dets Omvexlinger, dets milde Skikkelser og de rædselfulde; han kan sjeldent træde
offentlig frem, han virker i Stilhed og modtager sin Lon i Stilhed. Naar derfor en Læge nyder Tillid
og Agtelse i en meget udstrakt Kreds, og i udmærket Grad har tilvendt sig den offentlige Opmærk­
somhed, kan man med temmelig Sikkerhed slutte, at han ikke blot besidder Dygtighed i sit Fag, men
ogsaa ualmindelige Egenskaber som Menneske. Dette viser sig netop ved Gundelach-M o l l e r ; thi
hans store Popularitet hidrórer ikke blot fra den Dygtighed og det Talent, en mangeaarig, velgjorende
Praxis har skaffet almindelig Anerkjendelse; men ikke mindre fra hans Humanitet og Samvittighedsfuldhed
i Omgang med Syge, hans ubestikkelige Retfærdighedsfølelse, og den levende og virksomme Interesse
for de Studerende, der udmærker ham som akademisk Lærer fremfor de Fleste af hans Colleger.
Hans Forældre vare S teen Daniel B rochmann Moller , Overtoldbetjent i Aarhuus, siden
Kasserer ved Maleværkscomptoiret i Kjobenhavn, og A ne Sophie C onstantine Mertz. Han er
fodt i Aarhuus den 7de August 1.797, blev dimitteret til Universitetet fra Aarhuus Skole i 1815, erholdt
ved Examen artium bedste Characteer og var ved Ex. philosophicum i 1816 blandt de Udmærkede. Strax
efter Ex. philosoph. begyndte han at freqventere Sygestuerne paa Frederiks Hospital og var fra Januar
1817 Volontair ved dette Hospitals cMrørgiske Afdeling under nu afdode Professor Colsmann og
Professor (^Etatsraad^) W ithusen. Omstændighederne gjorde ham det til Nódvendighed at bruge en
stor Deel af Dagen til philologiske Beskjæftigelser; i den Tid, der levnedes fra disse, beflittede han sig
paa det Studium, han havde valgt, maaskee med endnu mere Lyst, end han ellers vilde have gjort. I Foraaret
1821 tog han Examen anatom, chirurgicum & medico-practicum, og erholdt den forste Characteer med
Udmærkelse, I Sommeren 1821 gjorde han Candidattjeneste paa Frederiks Hospitals chirurgiske Afde­
ling. I October samme Aar blev han antaget til saakaldet Interimsreservechirurg ved det chirurgiske
Academi i Reservechirurg W ahls Fraværelse paa en Reise i Udlandet; men da W ahls Hjemkomst
indtraf allerede i den forste Halvdeel af 1822, ophorte hans Constitution, og han begyndte saaledes ikke
at holde Forelæsninger ved Academiet fórend i August 1824, efterat han i Februar var bleven udnævnt
til Reservechirurg. Samme Aar vandt han Universitetets Guldmedaille for Prisafhandlingen: Historia
ligaturæ arteriarum. Fra August 1824 til August 1827 var han ansat som Underchirurg ved Fre­
deriks Hospital under sin hoitagtede Lærers, Professor W ithusens Overchirurgicat. I Januar 1826
blev han afCollegium academicum udnævnt til Adjunct ved Academietj Ved det Cappelske Stipendium og
et Tillæg dertil af Fondet ad usus públicos havde han den Lykke at kunne foretage en videnska­
belig Reise i Tydskland, Italien, Frankrig og England fra Mai 1828 til Februar 1831, paa hvilken Reise
den chirurgiske Clinik, navnligen Dupuytrens, og den pathologiske Anatomi, især vare Gjenstandene for
hans Opmærksomhed. Under hans Ophold i Paris blev han (j September 1830) beskikket til Over-
chirurg ved Frederiks Hospital; denne Post overtog han i Februar 1831. I Juni samme Aar aabnede
han den chirurgiske C l i n i k I September 1831 blev han udnævnt til Profess. extraordinarius ved
Academiet og i April 1833 beskikket til at indtræde i Collegium academicum. Ved Academiets For­
ening med Universitetet blev han i Januar 1842 Prof. ordinarius ved Universitetet og indtraadte i Con-
sistoriet. I Marts 1842 blev han beordret til at være Medlem af Sundhedscollegiet. Gjenstandene for
#) Foredrag og Undervisning ved Sygesengen.