S_DanskPantheon

Yar end hendes Hovedfag i lang Tid de tragiske Elskerinder, saa blev hun ved sin smukke Sangstemme ikke

mindre en Gevinst især for de franske Syngestykker, idet hendes ypperlige Spil meddelte disse Operaer en dramatisk

Skjonhed, som paa vort Theater stod og faldt med hende.

Saaledes blev

A gathes

Parti i Jægerbruden, hvor hun ud

foldede det Hoieste, hun i Sangen formaaede, tillige ved hende den skjonneste charakteristiske Fremstilling af romantisk,

jomfrueligt Sværmeri. Mange bevare endnu Erindringen om hendes Udforelse af den store Arie som et aldrig fordunklet

Billede, og endnu Flere ville takke os, fordi vi, ved at nævne saa mange af hendes vigtigste Roller, som Pladsen tillader

os, opfriske for dem ligesaa mange af deres skjonneste Nydelser.

Tragedie

D ram a

maae vi saaledes noies med

at erindre om hendes

Valborg

i Axel og Valborg,

H elga

i Stærkodder,

Agnes

i Erik d. ?de,

M aria

i Væringerne,

M a n a

i Correggio,

E lisabeth

i Elverhoi,

Emm a

i Carl d. Store,

R agn h ild

i Kong Sigurd,

K unigunde

i Hans Sachs,

Cathinka

i Pigen fra Marienburg,

Keiserinden

i Herman v. Unna,

H a rriet

i Tordenskjold,

D ronning M argreth e

Caroline

i den lille

Hyrdedreng,

M a ria

i Ludvig d. I lt e ,

J u ta

i Niels Ebbesen,

M athilde

i Kjærlighed ved Hoffet,

M a ria S tu a rt, E leonore

Mulatten,

E lisabeth

i Edvards Sonner,

E leonore U lfeld

i Dina; endelig kunde man maaskee, foruden de Oehlenschlæ-

gerske Qvindecharakterer, ved

E rnestine

i Ivjærligheds Dromme og

L a d y M acbeth

betegne Hoidepuncterne af hendes

pathetiske Geni i Fremstillingen af den erotiske Lidenskab og den tragiske Brode.

S yn g esp illet

knytter hendes Navn

sig især (foruden de tidligere nævnte) til

V itelia

i Titus,

E d ile

i Joconde,

Constance

i de to Dage,

L au ra

i Slottet Mon-

tenero,

F loribella

Rosine

i Barberen i Sevilla,

Anna

i Hostgildet og Peters Bryllup, Miss

C lara

i Ludlams Hule,

P a -

mine

i Tryllefloiten,

A dlaide

i Roverborgen,

C harlotte

i Sovedrikken,

A nna

i den hvide Dame,

E lvire

i Don Juan,

Adelheid

i Hugo og Adelheid,

Fanchon

N anna

i Balders Dod,

H enriette

i Bruden og

Lucie

i Bruden fra Lammermoor;

L ystsp il

Vaudeville

til

V alerie

L ouise

i Kong Salomon og Jorgen Hattemager,

S ophie

i Vennernes Fest,

H en

riette

i de Uadskillelige,

M arie

i Fornuftgiftermaalet,

M iss M ilncr

i Formynder og Myndling,

H ortense

i Familien Rique-

bourg,

Skuespillerinden

i Kom,

Albcrtine

i den hemmelige Lidenskak,

M istres O akly

i den skinsyge Kone,

Ccsarine

i Kammeraderne,

H ertuginden a f M arlborough

i et Glas Vand,

M arqu ise de P rie

i Gabrielle de Belle-Isle, og

M adam

K ra ft

i Brevet.

Hun blev 1823 gift med nuværende Concertmester

W e x s c h a l l ,

der dengang nylig i Udlandet havde erhvervet

Beroramelse som Violinvirtuos. Deres Huus var i flere Aar Scenen for et rigt bevæget aandeligt Liv, hvor Datidens bekjend-

tesle Digtere, Skuespillere og uSkjonaander” daglig modtes, og for F'ru

I I e i b e r g ,

som her tilbragte en Deel af sin

forste Ungdom, maatte den Aandsudvikling, der senere bragte saa glimrende Resultater, ikke lidet befordres saavel ved

de Impulser, et saadant Liv medforte, som fornemmelig ved den store Kunstnerinde, hvis Omgang og Veiledning hun

her nod. Denne kunde i saameget hoiere Grad være Sjælen i sine huslige Cirkler, som hun en Tidlang var mindre

beskjæftiget ved Theatret, end man maatte onsket, idet Mad.

A n d e r s e n

kun nodig afstod sine Roller, og Mad.

E i s e n

ved Besætningen af nye Partier blev forholdsvis mere begunstiget. 1829 foretog hun i Selskab med flere af Theatrets

Personale en Kunstreise til Norge, og blev 1834 gift med Skuespiller og Instructeur

N i e l s e n .

Mad.

N i e l s e n s

udmærkede Fortrin som dramatisk Kunstnerinde viste sig fra hendes forste Fremtræden især som en

dyb, begeistret Folelse, en fuldkommen ædel Anstand og Værdighed, en grandios Simpelhed, en ægte poetisk Opfattelse og Gjen-

givelse af de digteriske Opgaver. Disse Egenskaber have heller ikke siden forladt hende, men udbredt en hoiere Adel ogsaa

over de af hendes senere Fremstillinger, hvor hun ifolge Rollernes Natur især har glimret ved skarpt udprægede Cha-

rakterer, ved consequent og noiagtig Udforelse af den fineste Detail.

Derhos besidder hun en for sit Kjon usædvanlig

aandig Styrke, der ikke opblusser som en flygtig Lue, men som en rolig, vederqvægende Flamme stiger og synker, og

aldrig slukkes for Tiden. Har hendes Genius end ikke viist os en saa mangfoldig Produclivitet i ganske forskjellige

Retninger, som synes den

m andlige

Kunstnerkraft forbeholden, har hun saaledes viist sig fremmed paa det lav-comiske

Gebeet, saa har hun i de Fag, hvor hendes Aand var hjemme, aabenbaret en desto mere intensiv Dybde og mægtig gribende

Livsfylde.

Men om hun end efter Oienvidners Forsikkringer oftere (f. Ex. i Valerie o. fl.) fuldkommen har kunnet maale

sig med franske Skuespillerinder i de Fortrin, der ansees ejendommelige for disse, saa er det dog fornemmelig som

n ordisk

Qvinde hun har præsteret det Hoieste i Kunsten.

Naar man betragter

R y g e

N i e l s e n

som saa sammen-

voxede med den

Oehlenschlægerske

Tragedie paa vor Scene, at man ikke i dens fulde Skjonhed kan tænke sig

den uden

d em

, saa kan man ligesaa lidt tænke sig den uden

hende.

Ingen kunde i fuldere Maal ligne disse rene,

blonde og hoimodige Qvindeskikkelser, som have foresvævet Digteren. For Theatrets Fremtid har hun virket uberegnelig

i sin Stilling som Instructrice ved omhyggelig og forstandig Veiledning af de yngre Talenter, men fornemmelig ved de

ophoiede Monstre, hun selv har fremstillet for dem til Beundring og Eftertanke.