S_DanskPantheon

G. Forchhammer,

den Mand, som siden vor beromte

II. C. Orsted

har erhvervet sig det mest ansete Navn ved Fortjenester af Naturvidenskaberne og

deres Dyrkelse hertillands, er fodt den 20de Iuli 1794 i

Husum

i Hertugdømmet Slesvig, hvor hans Fader var Lærer ved Skolen.

1 1803 flyttede denne til Tondern, hvor han var udnævnt til Rektor ved Skolen og forste Lærer ved Skolelærer-Seminariet, og

forblev der indtil sin Dod i 1810.

Sin Skoleundervisning nod Sonnen tilligemed sine Brodre dels i Byens Skole,

dels privat hos sin Fader, og kort for dennes Dod kom han paa et Apolhek i Husum, hvor han forblev i flere Aar

og i 1815 blev han immatrikuleret ved Universitetet i

Kiel

, hvor han opholdt sig til 1818.

Ira den tidligste Alder havde de store Nalurphænomener interesseret ham, og han onskede Intet mere, end

at kunne gjore lange Reiser, til fjerne Verdensdele, hvorfor han ogsaa dengang altid var bestemt paa at blive Kjobmand,

og det var afgjort, at han skulde reise til England, hvor han havde flere Slægtninge, en Plan, hvis Udforelse blev for

hindret ved Krigens Udbrud. Med en ældre Broder, som allerede for mange Aar siden er dod som Læge i

Flensborg

beskjæftigede han sig meget med Botanik, og det var lykkedes dem ved de tarvelige Hjælpemidler, de kunde forskaffe

sig, at bestemme de i Omegnen vildtvoxende phanerogame Planter (o: desom have synlige Blomster og Befrugtningsor

ganer). Paa Apotheket var det især Chemiens *) Studium, som ved Siden af mange og meget byrdefulde Forretninger

beskjæftigede ham, og Studiet af denne Videnskab, saavelsom af Physiken, optog alle hans Kræfter under et treaarigt

Ophold i ffi'ef, hvortil hans Stilling som Amanuensis hos daværende Professor, nu Conferentsraad

Pfaff

, gav ham en

hver onskelig Leilighed. I Aaret 1818 troede han at have forberedet sig tilstrækkelig til med Nytte at kunne gjore en

storre Udenlandsreise og gik derfor til

Kjobenhavn

, for om muligen ved sin personlige Nærværelse at fremme denne

Hensigt. Da han ikke var saa heldig strax at opnaae sit Onske, tog han gjerne mod et Tilbud af Professor, nuværende

Conferentsraad

Orsted

, om at hjælpe ham som Amanuensis ved hans Forelæsninger og ovrige Arbeider, og dette Skridt

blev bestemmende for

orchhammer

’

hele ovrige Liv.

Sommeren 1818 blev

Orsted

og nu afdode Etalsraad

Es

march

committerede til en geognostisk-technisk Undersogelse af

Bornholm

, og da de onskede, at en yngre Mand fulgte

med dem paa denne Reise, faldt deres Valg paa

orchhammer

der allerede tidligere med stor Kjærlighed havde stu

deret Geognosi **) og Mineralogi. Reisens Resultater vare uventede og opvakte Interesse, saaledes at Rentekammeret be

sluttede i del folgende Aar at lade dem fortsætte, og han sluttede sig ligeledes ved denne Reise til Undersogelses-Com-

missionen. Efter deres Tilbagekomst saae han sig istand til at udarbeide en Afhandling om

Mangan

(et Metal, som i

iltet Tilstand kaldes

Brunsten

), som han i Aaret 1820 forsvarede for Doctorgraden. Denne Afhandling indeholder natur

ligvis en Mængde Undersøgelser, som ved senere Arbeider ere bievne berigtigede, dog maa det bemærkes, at F. var

den forste, der viste, at Manganets hoiere Iltningstilstande***) danne to Syrer (tidligere havde man kun Ljendt een); men

denne Opdagelse blev ikke paaagtet i den chemiske Verden, forend

Mitscherlich

flere Aar derefter opdagede det samme.

Efterat han havde taget Doctorgraden, gjorde han med kongelig Understoltelse en Reise til England, Skotland, Vestoerne,

Orkenoerne, Shetlandsøerne og Færoerne, og vendte derpaa tilbage til Kjobenhavn. Chemien og chemisk Technik, Mi

neralogi og især Geognosi havde paa denne Reise været Gjensland for hans Studier, som han ved sin Tilbagekomst

onskede at gjore frugtbringende. F. skylder næsten udelukkende Conferentsraad

Orsted

, der med saamegen Varme altid

har taget sig af unge Mænd, hos hvem han troede at bemærke Talent, at han har valgt den Vei, som han senere stadi—

gen har fulgt, og han hjalp ham til at overvinde de store Vanskeligheder, som altid stille sig i Veien for en begyn

dende Docent, Vanskeligheder, der vare dobbelt store, da det Sprog, hvori han skulde optræde, ikke var hans Moders-

maal og forst lært i en senere Alder. De geognostiske Forhold i vort Fædreland havde tidligere i meget ringe Grad

tiltrukket sig de Lærdes Opmærksomhed, men paa denne Tid begyndte Professor

Bredsdorff

og Dr.

Pingel

at beskjæf-

*) Den Videnskab, som udforsker alle Naturlegemers Sammensætning af de oprindelige Stoffer, og deres indbyrdesForhold, og

hvorved de raae Naturprodukter i stedse stigende Grad komme til Nytte i det praktiske og industrielle Liv.

**) Videnskaben om Jordens Bestanddele, Bjergmassernes og Mineraliernes Lag og Alder o. s. y.

***) Man veed, at Atmosphæren indeholder en ildnærende Luft, som kaldes Udluft. Det veielige Stof, som herbefinder sig i

Lufttilstand, kaldes

Ilt,

og kan indsuges ar Metaller omtrent ligesom Vanddampe ar brændt Kalk; disse med Ilten forbundne

Metaller kaldes //fer, og de ileste Metaller kunne optage Ilten i flere forskjellige Proportioner, hvilket betegnes ved Ordet:

Iltningstilstande.

Manganet,

som især bruges til at frembringe

Chlor

, er et virkeligt Metal, der dog i Naturen ikke fore

kommer i sin metalliske Tilstand, men kun ved Kunst udbringes; det modtager mange Iltningsgrader, og den bekjendte

Brunsten cr et af disse Ilter.