S_DanskPantheon_1842-1851

42 / 212

Frantz Glaeser.
Man siger sædvanlig, at Italien er Musikens Fædreland. Og dog er der et andet Land, som med
en vis Ret kan gjöre det Rangen stridig, et Land, som næsten er ene om den Ære, at have forstaaet og vurderet
Musikens udödeligste Heros medens han levede. Det er Böhmen. Medens M ozart, efter sin glimrende Barn­
dom, levede fattig i Wien, af Undervisning og ringe Compositionshonorarer, medens Tidens indskrænkede Critik
ubarmhjertig nedrev hans Mesterværker, Figaro og Don Juan, satte den förste langt under M artins ,,Cosa rara,”
og den sidste endnu dybere under S alieris „Axur;” fandt han kun i Böhmen den begeistrede Anerkjendelse og
Beundring af sit Geni, som senere Alle bleve enige om at yde ham. Ere Italienerne födte Sangere, saa ere Böh-
merne födte Musici. Det kan saaledes betragtes som et heldigt Omen, at Böhmen er Glaesers Fædreland.
Han er födtden 19de April 1799 i Obergeorgenthal, hvor hans Forældre levede i trange Kaar af
en lille Landeiendom. Alt i sit sjette Aar yttrede han Anlæg for Musik, fik Undervisning paa Yiolin og Claveer,
og var i sit 10de Aar bekjendt i hele Omegnen for sin Sangstemme. Paa Grund af denne blev han 1810 kaldet
til det kongelige Hofkapel i Dresden, hvor hans Stemme blev uddannet under den kongelige Kammersanger Miksch
(hans Landsmand) og siden under B e n e l l i , der var sin Tids förste Tenorist. Desuden fortsattes her hans Under­
visning paa Claveer og Violin; han fik den förste Anvisning til Harmoni og Compositionslære af Violinisten
F r. Schubert (ikke den bekjendte Sangcomponist) og foretog pracliske Övelser under Hofkapelmesteren, den som
Componist bekjendte Morlachi . Da han 1814 havde mistet sin Drengestemme, ' kom han til det musikalske
Conservatorium i Prag, udviklede sig som Violinspiller under F. T ixis til et meget lovende Trin, og fuldendte
under Director Dionys W eber sine theoretiske Studier i Compositionslæren. Da han med sin lidenskabelige
Tilböielighed for Compositionen önskede Leilighed til at producere, gik han 1817 til Wien, benyttede He y d e n -
reichs Underviisning i Contrapunct og Fuge, og medens han nöd Kapelmestrene Salieri’ s, B reindls og Se y ­
fr ie d s belærende Omgang, kom endnu samme Aar hans Composition „Barenburgs Sturz” til Opförelse paa Leo-
poldstadttheatret, hvor den gjentagne Gange blev givet. Flere Arbeider af ham, som Boleslas, Robinson, Dra-
homira o. fl., fulgte nu hurtig paa hverandre, og han blev 1818 ansat som Vicekapelmester ved samme Theater.
Fra 1821 fungerede han som Kapelmester ved Skuespil-Directeur H en sle rs Theatre, og to nye Operaer af ham,
„Claudine von Villa Bella” og „der Brief an sich selbst” opförtes med Bifald. Men det for ham betydningsful-
deste Moment fra hans Ophold i Wien var hans Bekjendtskab med den store B eethoven. Denne havde skrevet
Indvielsesoperaen (Fidelio) for H e n sl e r s nye Theater i Forstaden Josephsstadt, og da Glaeser under Componistens
egne Öine indstuderede den, kom han i en daglig Beröring med denne overordentlige og höist originale Aand, hvorved
der aabnedes ham en ganske ny Horizont i Tonekunstens Rige. Han nöd den Udmærkelse, at han, ved den
förste Opförelse af Operaen, som B eethoven (der som bekjendt havde tabt Horeisen) selv dirigerede, blev
af denne anmodet om at assistere ham. Hvor rigt et Udbytte, hvor megen styrkende Opmuntring for hans Frem­
tidsbane, Fortsættelsen af dette Bekjendtskab har bragt ham, er uberegneligt, og han vil stedse tælle det blandt
sine dyrebareste Erindringer.
Fra dette Tidspunct indtil 1830 udviklede G laeser en overordentlig Productivilet. Over 30 forskjel-
lige större Frembringelser, som alle gjorde meer eller mindre Lykke, ikke blot paa de Wienske, men for en Deel paa
alle österrigske Theatre, skrive sig fra denne Tid. Som de fortrinligste af disse Operaer nævnes: Die Männerfeindinn,
Arsenius, Liebe aus Hass, Heliodor, Armida, Menagerie und optische Zimmerreise, der rasende Roland o. s. v.
Flere af disse have optegnet over 100 Forestillinger, og have ofte paa en og samme Aften været opförte paa flere