S_DanskPantheon

Man Daniel Hcrholdt,

en af de frugtbareste Forfattere og talenlfuldeste Praktikere i den nyere Tids Lægevidenskab, er fodt den 10de Juli 1 7 64

i Apenrade, hvor hans Fader,

Joh.Fr.

IV. Herholdt

, var Amtschirurg. Chirurgiens forste Grunde lærte han af Faderen,

som ogsaa tog ham med

sig, hvor noget mærkeligt i hans Praxis forefaldt. 1783 begav han sig, efter at Doden havde

berovet ham begge hans Forældre, til Kjobenhavn, hvor han af de udmærkede Mænd i hans Fag,

Rottboll

Kratzenstein

Hennings

H. Callisen

, 2'ode,

M. Saxtorph

Bang

Winslow

Aasheim

Schumacher

Tychsen

, erholdt den bedste Mod

tagelse og Vciledning. Naar man kun har kjendt ham som Mand og Olding, somen hoist livfuld, sund og dygtig

Natur, skulde man neppe troe, at det var den samme Mand, der kom hertil som en lille sygelig Skrantning. Endnu

mærkeligere var det, at

han som Son af ganske uformuende Forældre, under trykkende Næringssorg og Kamp med

Tilværelsen, under uafbrudt Anstrængelse og natlige Studier, alligevel hurtig voxte op til en stor og kraftig Yngling,

og udviklede sig saa heldig, at hans oprindelige Sygelighed ganske ophorte, og aldrig siden vendte tilbage.

Den forste kliniske Praxis fik han nu paa Frederiks Hospital, og han dyrkede Chirurgien med saadan Flid,

at han, efter to Aars Ophold i Hovedstaden, kunde tage Examen ved det daværende anatomisk-chirurgiske Theater,

umiddelbart forend det chirurgiske Akademi blev oprettet, saa at han var den sidste, som saaledes ved den forrige

Examinations-Anstalt tog denne Examen. 1786 blev han ansat som Overchirurg paa en Fregat der gik til Ostersoen.

I Efteraaret 1787 blev han Reservechirurg ved den anden So-Division, hvorved han stod i 4 Aar, og havde det Held

at finde i sin Lærer,

Callisen

, den udmærkede og ædle Beskytter, hvem han skyldte sin Post, og som tillige valgte

ham til sin Amanuensis, hvilket han var i fem Aar. — I denne Periode var han Medlem af del Todeske Dispuleer-

Selskab (

societas philiatrica)

og et Par i samme af ham holdte Disputatser ere trykte i 1787, som forste Begyndelse af

* hans siden igjennem et halvt Aarhundrede fortsatte Forfatter-Virksomhed. I Sommeren 1 7 8 8 var han udkommanderet

som Overchirurg paa et Krigsskib i Ostersoen; i Efteraaret 178 9 tog han Examen ved det chirurgiske Akademi, ved

hvilket han siden i Aaret 1791 blev Reservechirurg. I Aaret 17 9 2 blev han udnævnt til interimistisk Divisionschirurg ved

So Etaten. I samme Aar vare ved Universitetet Prisopgaver for forste Gang udsatte; og Medaillen for den medicinske

Prisopgaves Besvarelse i

det latinske Sprog lilkjendles 1793

H e r h o l d t ,

der havde, som flere af vore Læger fra den

Tid, erhvervet sig en stor Færdighed i det latinske Sprog. Det vakte paa Grund af Datidens herskende Fordomme,

almindelig Forundring, at den forste medicinske Præmie blev vunden af en ..Chirurgus’’, Universitetet gjorde endog Van

skeligheder ved at udlevere ham Medaillen, saa at det kun ved speciel Bevilgning af Kongen lykkedes ham at erholde

den. 1 79 4 blev han virkelig Divisionschirurg ved So-Etaten.

I samme Aar stiftedes af

O. H. Mynster

Er. Viborg

Carl Goti. Rafn

, og med dem

H e r h o l d t ,

et Selskab

til Udgivelse af et dansk Tidsskrift for de physikalske, okonomiske og medico-chirurgiske Videnskaber, hvilket Tidsskrift

under Titel af Bibliolhek <fcc. gav, i en Række af Aar til 1 8 0 7 , mange vigtige Afhandlinger og Bidrag i de nævnte

Fag.

H e r h o l d t

meddelte selv nogle Bidrag, mest i Samfund med Naturhistorikeren og Landoekonomen

Rafn:

hvor

iblandt horer: ,,Forsog til en historisk Udsigt over Redningsanstalterne for Druknede, og Underretning om de bedste

Midler, ved hvilke de igjen kunne bringes tillive;’’ 1796.

Dette Skrift, udarbeidet med den varme Interesse, som

Sagens Vigtighed krævede, vakte almindelig Opmærksomhed, og Forfatterne benyttede Stemningen til at indbyde deres

Medborgere til at forene sig i et Selskab, for at indrette i Kjobenhavnved Sammenskud en offentlig Rednings-Anstalt

for Oplivelse af Skindode. Selskabet kom snart istand og

H e k h o l d t

vedblev til sin Dod at være Medlem.

1802

blev han privat inskriberet som Student. Med Rafn var

H e r h o l d t

ofte forenet i videnskabelige Foretagender. Saa

ledes bleve af dem Resultaterne af et vigtigt Skrift af den franske Læge

Bichat:

,, Recherches physiologiques sur la vie

la m o rt”

meddeelte i det danske Sprog i et frit Udlog med Anmærkninger. 1 802.

Forliget Berommelse i Litera-

turen erholdt d e, da National-Institutet i Paris, som i flere Aar havde udsat ct Priissporgsmaal om visse Dyrs Vinler

sovn, hædrede Vennerne, som i Forening havde udarbeidet en Afhandling over Gjenstanden, med den Dom, at Skriftet,

om man end savnede nogle af de fordrede Forsog, var det fortrinligste af de indsendte. Og da Priisopgaven var af

stort Omfang, hvorfor Belonningen var sat i Forhold dertil, tilkjendte Institutet dem den halve Præmie, 3 4 0 0 Franker.