S_DanskPantheon_1842-1851

71 / 212

vi
Samme Aar tog H e r h o l d t den medicinske Doctorgrad ved Kjöbenhavns Universitet. Med hans Inaugural-
D isputats: ,,Commentatio de vita inprim is foctus humani ejusque morte sub p a rtu” (Om Livet og navnlig hos Fosteret,
samt om dettes Död under Födselen) fulgte et Program af Kjcrulf , som handler om Mængden af dödfödte Bürn; og der­
næst H e r h o l d t s Levnet. Afhandlingen blev oversat paa Tydsk af Tode; og senere af Sclwnberg. 1805 blev
han extraordinær Professor i Lægevidenskaben ved Universitetet. 1808 blev han Stabsmedicus ved S ö -Etaten.
18 1 8 i November ordentlig Professor og Medlem af Consistoriet; 1819 den 6te Januar blev han udnævnt til Overme-
dicus ved Frederiks Hospital, og fratraadte nu sin Post som Divisionschirurg. Da i Efteraaret 1825 hans Embedstid
ved Hospitalet efter sammes Fundats var udlöbet, modtog han i Anledning heraf, paa sin Födselsdag, et hædrende Vidnes­
byrd om den Yndest og Höiagtelse, han besad, idet samtlige Hospitalets Candidater oversendte ham en Gulddaase,
med et Brev, som bevidnede ham deres Taknemmelighed og Smerten over at skulle skilles fra en elsket Lærer og Ven.
Nogle af dem, som forhen havde været Hospitalets Candidater, oversendte ham i samme Anledning en Crystalvase.
Blandt hans mange Fortjenester af Hospitalet maa især nævnes, at han var den, som först indförte den ko­
lige Behandling, med frisk Luft og kolde Drikke, af Typhussygdommc. Ogsaa ham skyldes den humanere Behandling
af Deliriumspatienter, til hvilke der nu ansattes Vogtere, istedenfor at de forhen bleve bundne, hvorved Tilstanden kun
forværredes. Som Universitetslærer udmærkede han sig ved livfulde interessante Foredrag og geniale Anskuelser, og
skjöndt han ikke tog det saa nöie med det bestemte Timeantal, bidrog han i en sjelden Grad til at vække og vedlige­
holde sine Elevers videnskabelige Aand og vandt ved sin Humanitet og sit ædle Hjerte deres hele uskrömtede Hen­
givenhed og Kjærlighed.
1 8 2 8 , 1ste November, blev han virkelig Etatsraad; 1 8 3 4 den 31te Marts Dannebrogsmand. Han döde den
18de Februar 18 3 8 . Foruden hans heldbringende practiske Virksomhed i Sundhedscollegiet var han Medlem af mange
videnskabelige Samfund, saasom: af det kongelige Videnskabernes Selskab i Kjöbenhavn fra 1 7 9 7 , af det skan­
dinaviske Literatur-Selskab fra 1 7 9 8 , af Selskabet for Veterinærkyndighedens Fremme, Æresmedlem af det konge­
lige medicinske Selskab i Kjöbenhavn, og af det physikalsk-medicinske Selskab i Erlangen, af socicté medicale
d’émulation i Paris, af det kongelige Videnskabernes Selskab i N eapel, af det Pontianske Akademi og af Sel­
skabet sebezia for Videnskaber og Kunster sammesteds, af det philosophisk-medicinske Selskab i W iirlzburg, af det
medico - chirurgiske Selskab i B erlin, af Videnskabernes Akademi og det medicinske Selskab i Stockholm, af de
medicinske Selskaber i Paris og Philadelphia. Af de mange (over 7 0 ) Skrifter og Afhandlinger, han udgav, og som
fuldstændigst ere opregnede i Callisens Med. Schriftsteller-Lexicon, 8de D eel, anföres her, foruden de allerede nævnte,
nogle, som især have tildraget sig Opmærksomhed, saasom: Betragtninger over B rystsyge og Lungesvindsot, 1 8 0 5 , og
senere flere Iagttagelser om Aandedrættet, og om Brystsaar; — hans for Sundhedspolitiet vigtige Afhandlinger om me-
chanishe og chemiskc Midler til Luftens Rensning inden Skibsborde , i H ospitaler , Fængsler &c. — hans Betragtninger
dels om Misfostre i Almindelighed, deels om enkelte Misfostre o. s. v. — hans Skrift om den saakaldte Synaalejomfru,
Rachel Hertzs Sygdomme , og Udtog af hans förte Dagböger; — hans iagttagelser om Snogene; &c. &c. Til de medi­
cinske Videnskabers Historie har han udgivet mange Bidrag og Materialier, dels i et Par Universitets Programmer,
dels i hans og Regimentschirurgs Mansas „ Samlinger til den danske Medicinal H isto rie ” hvoraf to Hefter udkom 1833
og 1 834 . . Fremdeles hans skjönne, med megen Varme skrevne Biograplii a f H. Callisen, en 1 8 2 8 udgivet latinsk
Tale ved C. F. Schumachers Jubelfest om denne hans Vens Fortjenester af Læge-Videnskaberne. — Archiater Schönberg,
der först som Discipel, siden som Ven og Collega, nöie kjendte den Afdödes Værd, skildrede i en Nekrolog med fol­
gende Ord hans Charaklecr: „Sjelden var hans Oprigtighed, M ildhed, Vcldædighed og Godgjörenhed; hans Fjender
hævnede han sig paa kun ved Godhed og ved at befordre deres Vel. Hans Uegennyttighed finder vel sjelden sin L ig e!
Hvor ofte havde han ikke havt Ledighed til ved sin store Praxis at forskaffe sig en betydelig Formue. Men at samle
Penge var ikke hans Sag; han brugte dem kun til Livets Nödtörflighed, til at hjelpe Andre og til Videnskabens Tarv.
Flere af dem, der vare Amanuenses hos ham, overgav han med Fadergodhed en Deel af sin P raxis, gav dem saaledes
uafhængig Stilling, og skabte deres Lykke.”
Omtrent tre Aar för hans Död, blev paa 50-Aarsdagen efter hans förste Ankomst til Kjöbenhavn til hans
Ære foranstaltet en Fest paa Skydebanen, som han regnede til de skjönneste Momenter i sit Liv. For et Par Aar
siden udstedte tre af vore udmærkede Læger, Müller , Mansa og Prof. Otto en Subscriplionsindbydelse til et Monument
over H e r h o l d t , som n u er opreist paa hans Grav.
Trykt lios Bianco Luno.