Previous Page  126 / 409 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 126 / 409 Next Page
Page Background

omtales derfor først. I de senere Aar har den kemiske Analyse i snævrere For­

stand faaet større Betydning end forhen, og et følgende Afsnit omhandler de

nu benyttede Metoder til Prøveudtagning og Analyse. Til Slut paapeges,

hvilken Nytte Gasværkerne har af saadanne Analyser.

Kulundersøgelse ved A fgasningsforsøg,

De første laboratoriemæssige Forsøg

Før Brugen af (fasglødenet blev almindelig, var det Gasværkernes Hoved­

opgave at fremstille Gas til Belysning, og Lysstyrken var derfor den afgørende

Maalestok for Gassens Kvalitet. Man benyttede overvejende engelske Gaskul

blandet med mindre Mængder stærkt olieholdige Kul (Cannelkul, Parotkul),

som gav Gas med høj Lysstyrke. Ved tør Destillation af Cannelkul og lignende

Sorter omdannes under bestemte Forsøgsbetingelser indtil 50% af Kullene til

olieagtig Tjære, og dette Olieudbytte er til en vis Grad et Maal for det Gasud­

bytte, der kan ventes, og samtidigt for Gassens Lysstyrke. Det laa nær at an­

vende denne Metode ogsaa paa almindelige Gaskul, og i Aarene omkring 1880

blev der i Laboratoriet udført en Mængde Forsøg af denne Art. Man destil­

lerede 6 kg Kul i en passende Betort, omdestillerede Tjæren og fik saaledes

Kullene spaltet i Bestanddelene, Vand, Olie og Koks samt Gas, der gik bort

som Svind. De fleste almindelige Gaskul gav et Olieudbytte paa 7—10% af Kul­

lenes Vægt. Metoden blev dog ret snart opgivet. Variationen i Besultaterne for

de forskellige Kulsorter var for ringe, og det har sikkert været vanskeligt at

overholde ensartede Forsøgsbetingelser.

Omtrent samtidigt med disse Forsøg indrettedes paa Vestre Gasværk et vir­

keligt Prøvegasværk, hvor Afgasningen foregik paa lignende Maade som i Drif­

ten. Prøveværket bestod af en koksfyret Ovn med 2 Støbejernsretorter, der

hver kunde rumme 5 kg Kul. Gassen passerede Køler, Vasker og Bensekar og

førtes til en Maalebeholder; Afgasningen varede IV

2

Time. Man bestemte Gas­

udbyttet og Lysstyrken samt Koksudbyttet, hvorimod Tjære og Gasvand van­

skeligt lod sig maale. Nærmere Enkeltheder om Værkets Indretning og Virke-

maade kendes nu ikke mere, men Besultaterne bar næppe været særlig til­

fredsstillende, og det blev nedlagt for mange Aar siden.

Prøvegasværket i Aarene 1897— 1926

Trods disse mindre vellykkede Forsøg opgav man dog ikke Tanken

0111

at

undersøge Kullene ved Prøveafgasning. Forskellige analytiske Midler toges efter-

126