123 / 409
Den foran omtalte kemiske Oparbejdning af Tjæren tinder ikke Sted ved
de københavnske Gasværker. Det har været under Overvejelse at etablere en
Omdannelse af Tjæren til Vejmateriale, men man har anset det for mere prak
tisk at overlade denne Fabrikation til den private Industri.
De københavnske Gasværker producerer aarlig over 11.000 Tons Stenkulstjære.
IV.
Gasvandets
økonomiske Værdi skyldes dets Indhold af Kvælstofforbin
delser. Det er Stenkullenes Kvælstofindhold, som her gør sig gældende. Vi har her
et Led af dette Grundstofs—Kvælstoffets—Kredsløb i Naturen: Stenkullenes Kvæl
stof hidrører rimeligvis fra dyriske (altsaa organiske) Rester, aflejrede for Mil
lioner af Aar siden sammen med de Plantedele, der har dannet Stenkullene.
I Gasvandet (Ammoniakvandet) kommer dette Kvælstof frem i uorganisk Form,
og man kan da af dette fremstille Kvælstofkunstgødning — f. Eks. svovlsur Am
m on iak—, som af Planterne igen omdannes til organiske (»levende«) Kvælstof
forbindelser, der kan tjene Dyrene til Føde og saaledes igen blive til dyriske
Bestanddele —Æggehvide, Kød, Haar og Hud — for maaske at begynde Kreds
løbet forfra.
Paa de københavnske Gasværker findes saakaldte Ammoniakfabriker, hvor
man af Gasvandet fremstiller Ammoniaksalt (svovlsur Ammoniak), der afsættes
til Landbruget, samt rent Ammoniakvand (»Salmiakspiritus«), det sidste i til
strækkelig Mængde til at dække Landets Forbrug.
Fd fra Gasvandet kan der iøvrigt fremstilles mange andre Ammoniakforbin
delser, f. Eks. Klorammonium (Salmiak), Ammoniumkarbonat (»Hjortetaksalt«),
Ammoniumnitrat, der anvendes til visse Sprængstoffer, ligesom man deraf igen
kan fremstille Luftarten Kvælstofforilte, der anvendes af Tandlægerne til de
kortvarige Gasbedøvelser. Endvidere kan man ud fra disse Stoffer fremstille det
farlige Sprængstof Nitroglycerin og det mindre farlige Nitrocellulose, der anven
des til Skydebomuld.
V.
Cyan og Svovl
er ogsaa Bestanddele, som dannes af Stenkullene under
Afgasningsprocessen i Gasretorten. Disse Stoffer fjernes fra Gassen, inden den
sendes ud i Ledningsnettet, idet de optages af en Gasrensemasse, der bestaar
af Myremalm eller Okkermalm fra de jydske Hedeegne.
Den brugte Gasrensemasse har Pengeværdi, netop fordi den indeholder Cyan
forbindelser og Svovl, og i kemiske Fabriker, hvortil Gasværkerne sælger den,
kan man bl. a. udvinde Ferrocyankalium af den. Af dette Stof kan man igen
fremstille det giftige Cyankalium, der anvendes i store Mængder til Guldud
vinding i Guldminerne i Sydafrika. Af Svovlet i den brugte Gasrensemasse kan
123