terne er de fleste brændbare og eksplosionsfarlige, nogle af dem er giftige, navn
lig Kulilten, af hvilken der findes 6—10% i Gassen; heldigvis har Gassen en ret
gennemtrængende Lugt, saaledes at den advarer i Tide. Af de andre Luftarter
kan nævnes Brint, Methan ogÆthylen. Af Dampene i Gassen kan man udvinde
Benzol, der dels kan bruges som flydende Brændsel ligesom Benzin og dels
kan anvendes i den kemiske Industri til Fremstilling af Nitrobenzol og Anilin,
hvoraf igen kan fremstilles de mange Anilinfarvestoffer m. m.
Ved de københavnske Gasværker har man kun under Verdenskrigen udvun
det Benzol af Gassen, idet man paabegyndte denne Udvinding paa Valby Gas
værk i 1916—17 for at fremstille Benzol til Erstatning for Benzin, som ikke
kunde skaffes frem i tilstrækkelig Mængde. Senere har man opgivet denne Pro
duktion, da den under normale Forhold ikke kan betale sig her. Man har her
hjemme kun anvendt Benzolen som Brændstof i Motorkøretøjer, hvorimod man
ikke har etableret en videregaaende kemisk Oparbejdning af Benzolen.
II.
Koksene
bestaar næsten udelukkende af Kulstof og bruges derfor som
Brændsel — et Brændsel der i Sammenligning med Stenkul er renligt og be
kvemt at anvende i Husholdningen.
Da Publikum stiller betydelige Krav til Koksenes Beskaffenhed, har man paa
de københavnske Gasværker etableret meget fuldkomne og fuldt moderne An
læg til Koksenes Behandling: deres Knusning, deres Sortering i 6 forskellige
Størrelser, deres Opmagasinering i Siloer, deres Udmaaling og Opsækning.
Der produceres aarlig paa de københavnske Gasværker over 3 Mill. Hektoliter
Koks, hvilket er en betydelig Del (ca. 25%) af Københavns samlede Koksforbrug.
III.
Tjæren
er i kemisk Henseende det interessanteste Produkt af Stenkul
lene, idet der ud fra den som Baamateriale kan fremstilles en stor Mængde
kemiske Stoffer.
Gasværkerne her gør ikke selv meget ved Tjæren, idet den sælges som Baa-
stof. Behandlingen bestaar væsentligst i at befri den for opslemmet Snavs og
for Hovedparten af Vandindholdet — begge Dele ved Henstand eller ved Cen
trifugering. Ved at passere en hurtiggaaende Centrifuge slynges Urenhederne
ud i en Kant i Centrifugen, hvorfra de nu og da fjernes som en sejg begagtig
Pølse, medens Vandet paa Grund af den mindre Vægtfylde lægger sig inderst i
Centrifugen og fjernes kontinuerligt ved Skummerør, ligesom Fløden fjernes
fra Mælken i en Mælkecentrifuge. Man faar da en smuk, sort, blank Vare frem.
De kemiske Fabriker kan ved Destillation dele Tjæren i 5 Dele: 1. Letolie,
2. Middelolie, 3. Tungolie, 4. Antracenolie, 5. Beg.
1 2 1