Forslaget var motiveret ikke alene af Hensynet til det fremtidige Gasforbrug,
men ogsaa af Hensynet til Gasværkernes Økonomi. Der vilde nemlig opnaas
en ganske betydelig Kulbesparelse og en stor Nedsættelse af de øvrige Produk
tionsudgifter. Dernæst var der Hensynet til, at Valby Gasværk kun havde eet
System af Ledninger og Apparater, saaledes at Værket maatte ligge stille 1 å 2
Maaneder af Aaret, medens der foretoges Eftersyn og Reparationer. I den Tid
maatte de andre Gasværker overtage hele Produktionen, og da Vestre Gasværk
var meget udslidt, kun
de et Uheld fremkalde
en Katastrofe, hvis den
nødvendige Gas ikke
kunde produceres.
Efter Forslaget skul
de
Retortluiset
bygges til
at indeholde 20 Ovne
med vertikale Retorter,
hvoraf dog kun Halv
delen opførtes nu. De
vertikale Retorter er
nærmere omtalt i Af
snittet om Gastekni-
kens Udvikling.
Kullene,
der tidligere lagredes i Kulhuse, vilde efter Forslaget blive anbragt
under aaben Himmel, en Fremgangsmaade der nu var blevet almindelig, og
hvorved den store Udgift til Kulhuse sparedes. Kulpladsen deltes i 2 Dele, der
beherskedes af 2 elektriske Kørekraner.
Udgiften til denne Udvidelse blev Kr. 5.856.428,45 hvilket i Sammenligning
med Revillingen giver en Mindreudgift af Kr. 1.793.571,55. Det nye Anlæg havde
en Maksimumskapacitet paa 125.000 m3 i Døgnet, medens det gamle Anlægs
Kapacitet var paa 100.000 m3.
Det næste Udvidelsesarbejde blev bragt i Forslag i Borgerrepræsentationens
Møde den 9. Juni 1927. Det var Opførelsen af den
Gasbeholder,
som under For
slaget om den store Udvidelse midlertidigt blev udskudt af finansielle Grunde,
og hvortil der allerede i 1918 var foretaget Udgravningsarbejder for at bøde
paa den daværende store Arbejdsløshed. Efter Forslaget om Nedlæggelsen at
Vestre Gasværk kunde Bygningen af denne Gasbeholder ikke opsættes længere.
Fiq.
77.
Kokssortering og Koksudleuering
117