Københavns Gasværker

GASVÆRKERNE OG KEMI EN

L I D T O M G A S V Æ R K E R N E S R I P R O D U K T E R

STENKULLENES OMDANNELSE PAA GASVÆRKET

HOVEDPROCE55ERNE SKEMATISK FREMSTILLET

KOKS ca.

Relorlkul

kinr4<j.

Easlc Kulbpin'fer

rl'jJe n Ji KulLrlnier

LufH

ormede

ril

1.57«

ET var ad rent praktisk Vej, at Skotten

William Murdoch

i Aaret

1792 fandt paa at lave Gas af Stenkul. Han anede sikkert ikke, hvor

uendelig mange kemiske Processer der i Virkeligheden var Tale om

ved Gasfabrikationen, og hvor mange mærkelige kemiske Stoffer, Gasfrem

lingen vilde blive Udgangspunktet for.

Til en Begyndelse udnyttedes kun Gas

sen og Koksene, og det var først langt

senere, at man lidt efter lidt fandt ud

af, at der var meget mere »Kemi« i Sten-

kullenes Omdannelse i Gasretorten, end

man først havde anet.

Som bekendt foregaar kemiske Pro

cessermellem forskellige Stoffer i Reglen

livligere, jo højere Temperatur der er

tilstede, idet Stoffernes Smaapartikler —

Molekyler og Atomer — derved lettere

kan komme til at indvirke paa hinanden.

I Retorten, hvori Stenkullene anbrin

ges, er der en Temperatur af over

1000° C, og da Stenkullene bestaar af

adskillige Grundstoffer, navnlig af det i

kemisk Henseende meget virksomme Kulstof, er det klart, at der er Mulighed

for en uhyre Mængde kemiske Processer i selve Gasretorten og Mulighed for

Dannelsen af en umaadelig Mængde kemiske Forbindelser.

Ved selve Afgasningsprocessen i Retorten spaltes Stenkullene i følgende Be

standdele: I. Gas, II. Koks, III. Tjære, IV. Gasvand, V. Cyan og Svovl, VI. Grafit.

Selve Gassen

bestaar af mange forskellige Luftarter og Dampe. Af Luftar-

i 'aosrensemosserr

1 2 0