Københavns Gasværker

størrelser har varieret som anført i Tabellerne. Retorttemperaturen har i alle

Tilfælde været ca. 1010° Celsius og Afgasningstiden 60 Minutter. Alle Re

sultater er omregnet paa Afgasning af 1000 kg Kul. Udbyttet af Gas, Koks, Tjære

og Gasvand samt Gassens Vægtfylde og Rrændværdi fremgaar af Tabel I, hvor

ogsaa Tallet Gasmt1?.1).s(ie^ ^ rænclvæidl ^

saakaldte Varmeværdital, er opført. I Ta

bel II er meddelt nogle Tal, som udtrykker den Hastighed, hvormed Afgasnin-

gen skrider frem; Tallene angiver den Procentdel af det samlede Gasudbytte,

som er opnaaet en vis Tid efter Afgasningens Regyndelse. Endelig findes i

Tabel III Resultater af Kokssorteringsforsøg efter Tromleprøven, der giver et

Udtryk for Koksenes Styrke.

Uagtet de prøvede Kul er af ret forskellig Natur, ser man, at selve Gasud

byttet varierer forholdsvis lidt. Forskellen er væsentlig større, naar man be

tragter Varmeværditallet, der paa een Gang afhænger af Mængde og Kvalitet.

Man maa ogsaa lægge Mærke til Afgasningsliastigheden (Tabel II), der er af

hængig baade af Kullenes Natur og af den anvendte Kornstørrelse. Kulsorten

C giver f. Eks. højere Varmeværdital end baade A og R, men C vil i Driften

have endnu større Overvægt over A og R, end Varmeværditallet angiver, fordi

Afgasningshastigheden er størst for C. Den Virkning, Kullenes forskellige Af-

gasningshastighed har paa det samlede Gasudbytte, gør sig stærkest gældende

i Driften, hvor den sidste Gasrest er vanskelig at fjerne, medens Afgasningen

i Prøvegasværket lettere bliver fuldstændig.

Vil man sammenligne forskellige Kulsorter i Prøvegasværket, maa man —

af Hensyn til Afgasningshastigheden — benytte samme Kornstørrelse, og dette

gælder ogsaa, naar Koksenes Styrke skal bedømmes. Tallene i Tabel III varierer

meget med Sort og Kornstørrelse; det er f. Eks. tydeligt, at R giver langt stær

kere Koks end C. Det er forøvrigt en kendt Sag, at Smaakul under lige Drifts

forhold giver stærkere Koks end store Kul. Forskellen mellem A og R er langt

mindre udpræget, men med disse to Sorter er der foretaget flere andre Afgas-

ningsforsøg i Prøvegasværket, ogsaa med Rlandinger af A med R og af R med

C. Disse Forsøg bekræftede, at Koks af A maatte ventes at blive stærkere end

af R. Efter at Prøvegasværksforsøgene var afsluttet, blev der udført en lang

Række Driftsforsøg med de samme Sorter, hvorved det viste sig, at A virkelig

gav de stærkeste Koks.

Afgasningsforsøgene giver ogsaa andre Oplysninger af Interesse. Gassens

Vægtfylde er ret forskellig for de forskellige Kulsorter og er et Udtryk for, at

Gassens Sammensætning ikke er ens, hvilket atter beror paa Kullenes forskel

136