137 / 409
lige Natur. Tjæremængden varierer ligeledes, og Tjæren er mere eller mindre
letflydende, en Omstændighed der giver visse Fingerpeg for, hvorledes Kullene
vil forholde sig i Driften.
Det er ikke tilfældigt, at Retorttemperatur og Afgasningstid er valgt som
angivet. Det har vist sig, at Forsøget under disse Forhold er let at gennemføre,
og Resultaterne er relativt paalidelige. Der er prøvet en Del andre Kombinatio
ner mellem Temperatur og Afgasningstid, men dette Omraade er stort, og
Muligheden for Ændringer i Arbejdsmaaden er ikke udelukket.
Alt i alt kan man sige, at det nye Prøvegasværk virker ret tilfredsstillende.
Men Prøveafgasning af smaa Kulmængder har, som tidligere nævnt, ifølge Sa
gens Natur kun en begrænset Værdi, og det vil blive svært at naa til en fuld
stændig sikker Kulbedømmelse ad denne Vej. Mest Udbytte har man af Metoden,
naar man skal afgøre,
0111
en ny Kulsort egner sig for Driften. Til Undersøgelse
af indkøbte Partier af en Sort, der anvendes til Stadighed, egner Prøveafgas
ning sig mindre godt, fordi mindre Afvigelser i Indholdet af Vand og Aske
m. m. er vanskelige at opdage ad denne Vej.
Knliindersøgelse ved kem isk Analyse
Gasværkerne har, lige siden det første Laboratorium blev indrettet, beskæf
tiget sig med mange andre Former for Kulundersøgelse end de hidtil nævnte.
Til forskellig Tid ogpaa forskelligt Sted h a rm an prøvet de fleste kendte Metoder
til Kulanalyse. Men indtil Aarene omkring 1920 var det Prøveafgasningen, der
kom i første Række, medens andre Undersøgelser blev udført lejlighedsvis,
eller naar Forholdene krævede det, og en planmæssig kemisk Analyse af alle
indkøbte Kul gennemførtes ikke. Dog maa det ikke glemmes, at de systema
tiske Prøveafgasninger indbefattede en Askebestemmelse i Koksene, hvilket
allerede er et væsentligt Led i Analysen.
Den fremadskridende Rationalisering og den stadigt skarpere Kontrol med
alle Raastoffer medførte Forandringer ogsaa for Gasværkernes Kulundersøgel
sesarbejde. Ved Indførelsen af Vertikalovnsdrift (Østre Gasværk 1923, Valby
Gasværk 1927) kom man for en stor Del ind paa at benytte andre Kulsorter
end hidtil, og det blev mere almindeligt at købe Kul efter Analyse, saaledes at
Rrændværdien samt Indholdet af Vand og Aske fdi Indflydelse paa Prisen.
Man gik derfor over til at underkaste alle Kul en kemisk Analyse efter en
bestemt, nøje fastlagt Plan. Undersøgelsen adskiller sig ikke væsentligt fra en
vel gennemført Analyse af Kul, der direkte benyttes som Rrændsel, men det
137