Som tidligere berørt er en væsentlig
Del af disse Udgifter stigende med Maa-
lertallet. Naar Forbruget pr. Maaler bli
ver mindre, samtidig med at Omkost
ningerne stiger, saaledes som Tilfældet
var i Aarene efter Krigens Udbrud, for
ringes Muligheden for Gasværkernes
Rentabilitet. Gasværkerne maa i Mod
sætning til de fleste andre Foretagender
have et Maaleapparat hos hver enkelt
Forbruger og har derfor en fast Udgift,
hvad enten Forbrug finder Sted eller
ej. For adskillige Forbrugere er Salget
saa ringe, at Maalerudgiften ikke dæk-
kes, og Prisen maa derfor sættes højere
end ellers nødvendigt for samtlige For
brugere, med mindre den faste Udgift
forud betales. Dette Forhold har man
fra Administrationens Side stedse frem
hævet, og Forslag
0111
en fast Afgift har
Gang paa Gang været fremme, saaledes allerede i 1888 ved Indførelsen af en
særlig billig Kogegaspris og senere bl. a. i 1912, da Borgmester Marstrand
meget stærkt anbefalede en fast Maalerafgift. Tanken fandt dog ikke Tilslut
ning hos de bevilgende Myndigheder.
Da det under Krigen var vanskeligt at fremskaffe Maalere, blev der, efter at
Prisforskellen mellem Gas til Belysning og Kogning var ophævet, indført en
ret høj Afgift for .de Maalere, der maatte anses for overflødige, hvilket i nogen
Grad hjalp over Vanskelighederne, idet Forbrugerne havde Fordel af at slaa
Forbruget paa to eller flere Maalere sammen paa een Maaler. For en Del
Maalere med meget ringe Forbrug blev der ligeledes opkrævet en Afgift, som
stadig gælder og f. T. er 4 Kr. aarlig, hvorved en Del af Omkostningerne dæk-
kes. Men der findes dog stadig et betydeligt Antal Maalere, som giver Tab, og
Antallet synes efter foretagne Undersøgelser at være stigende, dels paa Grund
af at flere og flere Ejendomme har Centralvarme og Varmtvandsforsyning,
dels paa Grund af at en forholdsvis stor Del af Lejlighederne bebos af enligt
stillede, hvis Gasforbrug altid vil være ringe. Paa Grundlag af en i 1930—31
Fig. 20S. D irektør Johs. E. Børresen
276