Udgift af f. Eks. 9 Kr. aarlig vilde disse Omkostninger i 1888 kun være 1 Øre
pr. m3, medens de nu med samme faste Udgift vilde betyde ca. 2,5 Øre pr. m3.
Da den faste Udgift, alt andet lige, vilde være steget betydeligt siden 1888,
alene paa Grund af de højere Lønninger, har det været en bydende Nødven-
vendighed at søge de faste Udgifter pr. Maaler bragt ned, dels ved de her om
talte Ændringer i Aflæsning og Pasning af Maalerrie, dels ved Forenkling
af Administrationen og
Nedbringelse af Inkassa
tionsudgifterne.
Med Hensyn til Regn
skabet med Gasforbrug
paabegyndtes i 1923 en
gennemgribende Æ n
dring, som i væsentlig
Grad har reduceret Ud
giften paa dette Omraa-
de. Medens Aflæsningen
tidligere af Maalerkon-
trollørerne n o te r e d e s
paa Lister, for derfra at
indføres paa de respek
tive Konti, noteres Af
læsningen nu direkte
paa Maalerens Konto, idet et passende Antal Kontoblade indhæftes i Bind
og leveres Maalerkontrolløren, naar Kvartalsaflæsningen skal finde Sted. Reg
ningsudskrivning og Notering foregaar ikke som før hver for sig, men ud
føres i een Operation ved Hjælp af de til dette Brug konstruerede Bogholderi
maskiner. Denne Reform i Forbindelse med andre Ændringer i Regnskabsfø
relsen, som er gennemført gradvis i Tiden fra 1923 til 1927, har i betydelig
Grad reduceret Udgiften, idet den Tid, der medgaar til Regnskabsarbejdet pr.
Maaler, er reduceret med 30%, og Antallet af Personale paa Regningskontoret,
som i 1921 efter Genoprettelse af normale Tilstande efter Rationeringen var
139 til 313.000 Gas- og Elektricitetsmaalere, nu i 1932 er reduceret til 91, skønt
Maalertallet er steget til 454.000.
Udgiften til Regningskontoret, som i 1922 var Kr. 1,57 pr. Maaler, er i 1932
bragt ned til Kr. 0,91.
280