385 / 409
dette lavet af Træ, men da man søgte om Tilladelse hos Stadsbygmesteren,
var det desværre allerede bygget. Howitz og jeg blev kaldt op til ham, der
meddelte os, at Huset ikke maatte bygges af Træ, men skulde være af Jern
helt igennem.' Det var jo et slemt Dilemma, men saa spurgte vi troskyldigt,
om man ikke af Hensyn til Arbejdernes Sundhed maatte fore Huset med Træ for
at gøre Opholdet lunere om Vinteren. Det mente Stadsbygmesteren, der intet
var at sige til, og saa skyndte jeg mig hjem og lod Træhuset beslaa med tynde,
galvaniserede Jernplader. Det varede et Par Dage, men saa var alt i Orden.
Det var jo ikke helt rigtigt at benytte dette Trick, men man sparede Gasvær
ket for en ikke ringe Udgift, saa det faar være Undskyldningen.
Stadsingeniøren var dengang den længst afdøde Professor
Colding.
Hvor
ledes egentlig Embedsforholdet var mellem ham og Howitz, var ikke let at faa
Rede paa; jeg havde det Indtryk, at ingen af dem vidste det, men sikkert er
det, at Forholdet ikke var godt, og der var ofte Rivninger mellem dem.
I de første Aar, jeg var paa Gasværket, havde jeg om Sommeren Tilsynet
med Lægningen af ny Hovedgasledninger i Byen. Som det vides, hænder det
undertiden, at der er Revner i Spidsenden, og man hugger da et Stykke af Rø
ret, saalangt Revnen naar. Dette gav Anledning til en Kontrovers mellem Col
ding og Howitz. Der kom en Dag et meget krast Brev til Howitz fra Colding,
hvor denne skrev, at han havde været sammen med Professor
Julius Thomsen,
der havde fortalt ham, at han havde set, at revnede Rør blev lagt ned i Jo r
den, og »at dette Uvæsen straks maatte standses«, o. s. v. Jeg blev naturligvis
ked herover, da jeg var mig bevidst, at det ikke kunde være rigtigt, men Ho
witz beroligede mig med, at det maatte være Colding, der tog fejl, og had mig
om at gaa til Professor Thomsen for at høre nærmere om det. Jeg indfandt
mig ret benovet og fortalte ham Brevets Indhold. Professor Thomsen svarede
straks paa den ham egne abrupte Maade, at det var »noget Sludder«; han havde
kun sagt, at han havde set nogle Rør med Revner og havde ment, at Colding
som Stadsingeniør burde have Interesse af at se det, og at jeg kunde fortælle
Howitz dette. Howitz skyndte sig, synlig oplivet, at skrive til Colding nogle
faa Ord, hvis simple Indhold var: »Deres Brev af D. D. beror paa en fuldstæn
dig Misforstaaelse«. Yi hørte aldrig mere herom; men det gjorde jo ikke For
holdet mellem dem bedre.
Howitz var en god Bekendt af Julius Thomsen allerede fra Læreanstalten,
og da de var uformuende, ønskede de i Fællesskab straks efter Eksamen at
starte et Laboratorium til at udføre kemiske Analyser. Howitz var nygift, og
380