389 / 409
somhed for bestandig. En Dag — den 23. November 1878 — medens Wind-
feld-Hansen var ude at besøge mig, hændte der følgende: Gasbeholderen havde
en ca. 40 Fod dyb Ventilbrønd, og i Bunden af den var en Vandlaas paa Ho
vedgasledningen. Brønden skulde pumpes for Vand, men ved en Fejltagelse
øste en Arbejder ogsaa Vand fra Vandlaasen, og Gassen strømmede ud med
stor Kraft. Det blev straks meddelt mig, at der var en Mand dernede, som ikke
kunde komme op. Jeg fik et Tov om Livet og et andet med til ham, hvorefter jeg
skyndte mig derned, hvor jeg fandt ham liggende bevidstløs, medens Gassen
strømmede ud. Det lykkedes at standse Udstrømningen ved at øse Vand
op i Vandlaasen med en Spand, som min Haand stødte paa i Mørket, men da
jeg derpaa vilde binde Tovet om Manden, faldt jeg pludselig bevidstløs om og
vaagnede først i min Seng tiere Timer efter. Det var heldigt, at Windfeld-Han-
sen var tilstede, thi jeg fik senere at vide, at jeg var blevet hængende midtvejs
med Byggen under en Bjælke, og at flere af Arbejderne af al Magt havde halet
i Tovet og vistnok vilde have knækket Byggen paa mig, hvis ikke Windfeld-
Hansen havde forhindret det ved at standse dem i deres Iver. Windfeld-Han-
sen blev hos mig om Natten, og jeg fik en Toddy, da jeg vaagnede af Besvi
melsen. Dagen efter var jeg rask igen til almindelig Forundring.
Mit Bedningsforsøg var for saa vidt unyttigt, da Manden utvivlsomt var død,
da jeg fandt ham dernede. Det var jo ikke noget godt Varsel for mit fremtidige
Arbejde, men heldigvis har det ikke skadet mig, idet jeg endnu i mit 84. Aar
er sund og rask.
Howitz tog sin Afsked 1891 og døde Aar 1900. Jeg vedligeholdt efter hans Af
sked Forbindelsen med ham, og Samlivet med ham har stadig været mig en kær
Erindring.
Efter ham kom
A. Tlierkelsen,
der baade var cand. juris og cand. polyt. Han
var forinden Kontorchef i Magistraten og blev derefter Direktør for Belysnings
væsenet, hvilket var en Skuffelse for Windfeld-Hansen. Han var en kundskabs
rig og begavet Mand, der havde de bedste Intentioner, men han var sygelig
og døde allerede 1896.
I hans Tid var det, at Borgerrepræsentationen havde vedtaget, at ingen Gas
værksarbejder maatte være Medlem af »de saakaldte Fagforeninger«. Grunden
hertil var selvfølgelig den, at man frygtede Striker, der kunde standse Gas
forsyningen. Arbejderne gik ind herpaa, men en Arbejder, der gik under Nav
net »Skuespilleren«, satte sig i Spidsen for en Indsamling til en rød Silkefane,
holdt ophidsende Taler og skaffede megen Uro. Sit Tilnavn havde han faaet,
384