Københavns Gasværker

E R I N D R I N G E R

Gasværksarbejder, Holdfører i Retorthus II paa Østre Gasværk.

H. P. Barksø

Tiden fra Østre Gasværks Opførelse og til henimod

Aarhundredskiftet var Byen i stærk Vækst. Der var

Brug for mange Hænder, og der var derfor i de Tider en

stærk Tilgang af Arbejdere fra Landet til Byen. Jeg kom

hertil fra Præstø i Begyndelsen af 90erne og fik Arbejde

hos en Entreprenør og efter et Par Aars Forløb paa Østre

Gasværk, der paa den Tid blev stærkt udvidet.

Det var paa flere Maader en Brydningstid, hvor det

gamle var ved at blive fortrængt af nyt. Fagforeningerne

var, efter at have eksisteret længe, ved at vokse sig stær

kere, men der fandtes endnu ved Gasværkerne et Forbud,

som havde været gældende lige fra 70erne, mod at være Medlem, og man maatte

underskrive en Erklæring om, at man ikke var Medlem af nogen Fagforening,

før man kunde blive antaget paa Gasværket. Paa den anden Side var det af

kollegiale Hensyn nødvendigt, at man stod i en Organisation, og Hovedparten

af de arbejdssøgende gjorde det, og der var saa ikke andet at gøre, hvis man

vilde have Arbejde, end at give Samvittigheden et Sovepulver og skrive under.

I Slutningen af 90erne rejste der sig Bøster i Borgerrepræsentationen til For

del for Fagforeningerne, og der fandt nogle Forhandlinger Sted, som resulterede

i Ophævelse af Forbudet.

I Gasværkets Drift var ogsaa nyt og gammelt blandet sammen. Maskindriften

var ved at trænge sig frem. Den gamle Pramhavn, hvor Kullene tidligere blev

sejlet ind til Kulhusene, var forsvundet, og et stort Areal var ved at blive dan

net ved Opfyldning, hvorpaa hl. a. Kystbanen skulde anlægges. I Nordre Bed-

havn i Frihavnen havde Gasværket saa faaet en Kajstrækning, hvor der blev

opstillet Dampkraner, men Kullene blev endnu i nogen Tid kørt med Heste-

Fiq. 2H . II. P. Barksø

389