af Kul i Retorterne ved Hjælp af Lademaskineri helt faldt bort. Det betød en
stor Forandring i Arbejdsmaaden for Retorthusarbejderne, fordi man fra de
skiftende Trækninger med Hvilepauser gik over til en mere stadig Pasning af
Anlæget og dermed en noget længere samlet Arbejdstid. Til Gengæld blev Ar
bejdet legemlig set mindre anstrengende end ved det gamle System.
Det nye Anlæg gav ogsaa en voldsom Nedgang i Arbejdsstyrken. Medens der
i det ældste Retorthus arbejdede 68 Mand i hver Vagt og efter de første Ma
skiners Indførelse 52 Mand, er der i det nye Retorthus kun 9 Mand i hver Vagt,
og Gasværkets samlede Arbejdsstyrke er fra ca. 600 Mand gaaet ned til knapt 200.
¿ f f
Pens. Gasværksarbejder Chr. Johansen
D
e r
er jo ingen af de Gasværksarbejdere, der har op
levet de første Aar paa Vestre Gasværk, i Live mere,
men jeg kom da til Gasværket, medens man endnu be
nyttede det gamle Haandværktøj til Retorterne, saa lidt
spredte Erindringer fra den første Tid kan jeg nok fortælle.
Det var mest almindeligt, at de nyantagne Arbejdere
først kom til at arbejde paa Pladsen i nogen Tid ved Koks
læsning og alt andet Arbejde, der kunde forekomme ; der
efter blev de sat til Kultrilningen, der straks var haardere
Arbejde. Rørene tog IV
2
Td. Kul, og da det gjaldt om at
blive tidligt færdig, skulde Røren helst være fuld; hvis den
ikke var det, kunde man være sikker paa dette Tilraab fra de andre paa
Holdet: »Skal du ha’ en Pægl og en Flaske 01 med i Røren«. Restyrer Howitz,
der gik klædt som en almindelig Arbejdsmand i en gammel snavset Skindtrøje,
naar han færdedes paa Værket, traf en Dag en saadan temmelig nyankommen
Arbejder, som, idet Howitz gik forbi, satte Røren fra sig for at puste lidt.
Howitz, som var meget streng i sine Fordringer til Arbejdspræstation, spurgte,
0111
det virkelig var saa svært at trille saadan en Rørfuld Kul. Manden, som ikke
kendte Restyreren, svarede mut: »Du kan jo selv prøve«, og Howitz tog straks
392