hjemmefra af Hustruen eller Børnene, navnlig skete dette, naar Holdene skif
tede Arbejdstid, for saa var nogle af Arbejderne paa Værket uafbrudt i 18 Timer.
Arbejdstiden var normalt 12 Timer om Dagen, og deraf havde vi Hviletid i
5—GTimer. Denne Tid skulde gaa med noget, og blandt de mange Mennesker,
der opholdt sig paa Borgstuen, manglede det heller ikke paa morsomme og
underholdende Paafund. Nogle af Kammeraterne var musikalske, og det hændte
tit, at vi fik en paa Harmonikaen, og naar Humøret var højt, dansede hele
Forsamlingen til Harmonikamusikken. Saa flyttede vi Borde og Bænke hen i
den ene Ende af Lokalet i en høj Stabel, og saa holdt vi »Kultrilierbal«, som
det kaldtes.
Naar der kom Kulskib lil Værket, blev der taget mange Folk i Arbejde. Før
Kranerne kom, blev Skibene losset med Haandkraft. Værket havde selv nogle
Spil, som blev bragt ombord og stillet op paa Dækket, fastholdt af nogle Bal
lastjern, som vejede et Hundrede Pund Stykket. Et Hjul blev sat op i Skibets
Rigning og over dette Hjul skete Ophejsningen af Tønderne. Kullene blev styr
tet i Trillebøre og trillet ind i Kulhuset. Til hvert Spil hørte et Hold paa 16
Mand, og der var i Reglen 4 eller 5 Hold igang.
Senere kom Dampkranerne og den automatiske Transport af Kullene, som
indskrænkede Mandskabet ganske betydeligt.
Det var forbudt at ryge Tobak paa Værket uden for Folkelokalerne, men en
Dag, da Inspektøren, den senere Driftsbestyrer N. O. Petersen, kom ned i Retort
huset, saa han en Mand gaa oppe paa Ovnene og rense Rør med en Pibe i
Munden. Dette maatte ikke gaa upaatalt hen og Inspektøren raabte derfor til
Manden: »Hej, De der, kom herned«! Straks sprang Manden op paa Rørene og
derfra ned i en Kulbunke fra en Højde af 7—8 Alen og sagde: »Vilde De tale med
mig, Herr Inspektør«? — Denne blev saa forbløffet, at han gik nogle Skridt
baglæns og henvendt til Formanden sagde: »Vorherre bevares, hvad er dog
det for et Menneske?« — Men han glemte helt at irettesætte Manden, og siden
blev der aldrig sagt noget til, at han røg Tobak under Arbejdet.
I Almindelighed blev Gasværksarbejdet ikke anset for mere risikabelt end
saa meget andet Arbejde, men der skete dog en Gang i Begyndelsen af 90erne
en Ulykke, som vistnok er den uhyggeligste i Værkets Historie.
Imellem 2 nedlagte Afdelinger i det gamle Retorthus var der opstillet en stor
Jernbeholder, som brugtes til at pumpe Tjære ind i, og derfra blev Tjæren saa
tappet paa Tønder; denne Beholder skulde renses, og om Formiddagen havde
nogle Arbejdere været beskæftiget dermed. Efter Middags-Pausen skulde der
395