vendt yngre Arbejdere til det, men selvom Arbejdet blev betalt med Akkord
betaling, var det tit vanskeligt at faa et frivilligt Hold, og undertiden maatte
Formændene samle et Hold sammen af de ældre, som kendte Arbejdet.
I Forholdet til Arbejdslederne herskede ogsaa endnu de gamle Forhold. Vi
arbejdede dengang ogsaa om Søndagen, og det var en Regel, at vi kunde faa
en Fridag om Maaneden med Løn, og naar man ønskede denne Fridag, skulde
man aflevere et »Fritegn« til Værkføreren. En af disse Værkførere kunde godt
tinde paa at sige: »Nej, De kan ikke faa fri i Morgen, og naar De ellers vil
have fri, skal Tegnet være pudset«, eller han kunde sige: »Ja, men ikke før
Tegnet er ordentlig pudset«, og hvis man havde regnet med Fridagen, maatte
man altsaa til at pudse Fritegn.
Naar Mandskabet til de forskellige Trækketider skulde ind i Retorthuset,
ringede Formændene med en Klokke; det gik dog ikke saa let for dem at faa
Folkene purret ud af Borgstuen; enten foregik der nogle Løjer, som man maatte
have med, inden man gik, eller man havde faaet sat sig for godt tilrette; saa
havde en af Formændene fundet paa, at der kom mere Fart i det, naar han
brugte sin Livrem; det maa dog siges, at det selvfølgelig var en godmodig
Spøg, et Signal til lidt Leg, som man dengang ikke lod gaa fra sig. Forholdet
har forandret sig og er blevet noget mere højtideligt, og en lignende Fremgangs-
maade nu kunde næppe tænkes.
1 længere Tid havde Spørgsmaalet om 8 Timers Arbejdsdag været fremme,
men det blev dog atslaaet af Magistraten adskillige Gange, inden det lykkedes
at faa det gennemført. Først i 1897 omtrent samtidig med, at det nye Retort
hus II blev sat i Drift, blev der indført 8 Timers Arbejdsdag paa Gasværkerne,
men kun i Retort husene, Pladsarbejderne havde endnu i flere Aar 12 Timers
Arbejde.
Som Aarene gik, vandt Maskinkraften mere og mere frem; i 1904 blev Re
torthusene forsynede med nye Trække- og Lademaskiner, der blev drevet med
komprimeret Luft; der blev efterhaanden indført mekaniske Transport- og
Sortereapparater m. m.
Den største Forandring, der er sket paa Østre Gasværk, er dog Rygningen
af Anlæget med de lodrette Retorter. Anlæget blev indbygget i det gamle Re-
torthus II, hvor de gamle Ovne med vandrette Retorter blev revet ned. Det
nye Anlæg var helt igennem noget nyt for os; Transporten af Kul og Koks
foregik paa en helt anden Maade, og alle Transportapparater blev drevet ved
Elektricitet. Den største Forandring var dog den, at den tidligere Indsætning
391