391 / 409
bemærkes, at denne var en stor Beundrer af Martin Nyrops Raadhus, som
han havde rost i høje Toner i Borgerrepræsentationen kort forinden. Da nu
Besigtelsen var forbi, sagde Arkitekt Koch til mig, at han vilde anbefale, at vi
benyttede en Arkitekt til at tegne Bygningerne, thi den — idet han pegede paa
Gasbeholderen — har De ikke været heldig med. Jeg svarede, at det var Mar
tin Nyrop, der havde lavet Tegningen til den, hvad der fik de andre til at le
højt. Koch vidste intet andet Gensvar, end »han maa vist have været meget
ung dengang«, hvortil jeg svarede, at jeg ikke kendte hans Alder, men hans
Børn rendte omkring i Stuen, da jeg var oppe hos ham.
Omkring Aaret 1900, da Kystbanen blev bygget, afskar den Østre Gasværks
Kulforsyning fra Havnen, og der maatte anlægges en ny Kultilførsel under Kyst
banen og derfra videre ad en skraa Højbane med Stigning 1 paa 33 op foran
Kulhusene. Det var absolut nødvendigt at anvende Kurver ikke over 80 Fod
(ca. 25 Meter) Radius, uden hvilket Projektet ikke kunde udføres. Saadanne
Kurver anvendtes ved lignende Anlæg i England, idet der var Tvangsskinner
hele Vejen, Skinnerne befæstet paa særlig Maade, og Lokomotiverne med kort
Hjulafstand m. m. Kulvognene var konstruerede ligedan, svarende til de skarpe
Kurver. En af Statsbanernes Maskiningeniører, der havde hjulpet os med at
skrive Betingelser for Lokomotiverne, blev forskrækket over Kurverne og skrev
et Brev til Borgmester
Øllgacird,
hvor han indtrængende fraraadede disse smaa
Radier paa Kurverne, og henviste til Statsbanernes Radier. Dette var jo særlig
slemt, da det var en Højbane. Borgmester Øllgaard viste Gasværksledelsen den
Tillid ikke at lade sig afskrække, og derved muliggjordes hele Projektet. Banen
blev bygget med den af Stadsingeniør
Ambi
konstruerede Underbygning.
Da det hele var færdigt, skulde det prøves, og Underbestyrer
Wissing,
jeg selv
og Lokomotivføreren besteg Lokomotivet. Lokomotivet skubbede de 6 fyldte
Kulvogne hele Turen op foran Kulhusene gennem den 80 Fods Kurve, men
da vi skulde ned med de fyldte Kulvogne bag os, var det nær gaaet galt. Straks,
vi begyndte Nedfarten, opdagedes det, at et Sporskifte nær Terrainhøjde var
stillet forkert af Sporskifteren og førte Sporet gennem en 80 Fod skarp Kurve
ind i Lokomotivremisen, hvor der i den aabne Gavl holdt et andet Lokomotiv.
Der bremsedes af al Magt, og der blev givet Kontradamp, men det hjalp intet, og
med stigende Fart rullede vi gennem Kurven, saa et Sammenstød var uundgaae-
ligt. Lige inden dette fandt Sted, sprang Hr. Wissing og jeg af fra hver sin Side, men
Lokomotivføreren blev forsinket, og da Lokomotivet ramte det andet, slog han
en Saltomortale og faldt i en tom Kurv uden at tage Skade. Sammenstødet var
386