Københavns Gasværker

GASSENS I ND FØR E L S E I KØBENHAVN

FORBEREDE S

FTER at det første offentlige Gasværk var bygget i London i 1814, gik

Udviklingen hurtigt frem i England, hvor der allerede i 1823 var Gas

belysning i 52 Byer, ligesom der i de nærmest følgende Aar opførtes

Gasværker i adskillige af de større Byer i andre Lande, saaledes 1816 i Balti-

more, U. S.A., 1820 i Paris, 1825 i New York og 1826 i Berlin og Hannover;

men der skulde gaa adskillige Aar, inden København besluttede sig til at bygge

Gasværk. Selv paa et senere Tidspunkt, hvor Byer, som antagelig har været

paa Københavns Størrelse eller mindre, fik deres Gasværk — f. Eks 1841 Koln,

1845 Wien og 1853 Stockholm, og Gassen ligeledes indførtes i en hel Del dan

ske Provinsbyer, saaledes 1853 i Odense, Randers og Aalborg, 1854 i Flens

borg, Helsingør og Assens — var København endnu paa Overvejelsernes og

Forberedelsernes Stadium. Omtrent samtidig med København opførte Aarhus,

Svendborg, Nyborg, Silkeborg og Slagelse Gasværker, men disse blev tidligere

færdig, idet de kom i Drift i 1856.

I adskillige Aar forud for 1857 havde Spørgsmaalet om Gasforsyning imid

lertid været under Diskussion, dels foranlediget ved de forskellige smaa private

Belysningsanlæg, som oprettedes omkring i Byen, dels ved forskellige Tilbud

paa Overtagelse helt eller delvis af Stadens Belysning.

De smaa private Gasanlæg, som allerede i Begyndelsen af det 19. Aarhun-

drede kom frem her i Byen, maa vel nærmest betragtes som Forsøg, men skal

dog kort omtales her, idet de ogsaa maa anses for at have været medvirkende

til at vække Interessen for Spørgsmaalet om Gasbelysning.

Allerede i 1813 havde en Blikkenslager —

Johs. Irgens

— som havde Butik

Købmagergade Nr. 1, bygget sig et diminutivt »Gasapparat«, som han anbragte

i en Bagstue til sin Butik, og hvorfra et Par Rør førte Gassen ud til 2 Gaslyg

ter, som han havde anbragt udenfor Butikken. Gaslygterne vakte imidlertid

saa megen Opsigt, at Politimester

Hvidberg

forbød Irgens at tænde de mærke