Københavns Gasværker

tvivlsomt, om Driften kunde opretholdes det næste Døgn igennem, men det

lykkedes dog altid. I denne Periode havde man god Nytte af de lange Sporstræk

ninger paa Valby Gasværk og disses Forbindelse med Godsbanen, idet der ad

denne Vej blev tilført mange Hundrede Jernbanevogne med Kul fra det sydlige

Udland.

Tilførselen af Smøreolier var ogsaa meget knap, og især var man bekymret

for at komme til at mangle de særlige Smøremidler til Exhaustorerne, disse

forVærkernes Drift uundværlige Apparater. Da kom fra England Underretning

om, at Exhaustorer skulde kunne smøres slet og ret med

destilleret Vand.

Det

blev øjeblikkelig forsøgt og viste sig udmærket, og der er ikke siden brugt andet

Smøremiddel end Vand til Exhaustorerne her i Byen. Forklaringen er den, at

Gassen, naar den passerer Exhaustorerne, endnu indeholder nogen Tjære, og

at denne i passende Fortynding med Vand er tilstrækkelig til Smøringen.

Efter Krigens Slutning meldte Nødvendigheden af en Udvidelse sig paany,

og man valgte da at opføre et

Vandgasværk

paa Valby Gasværk, hvilket skete i

Aarene 1920—22. Apparaterne hertil, ligesom til de ældre Vandgasværker, blev

leverede af Firmaet

Hnmphreys & Glasgow,

og der blev ved denne Lejlighed

benyttet en af Firmaet kort Tid i Forvejen indført væsentlig Forbedring, be-

staaende i, at man lader de fra Udviklingsapparaterne kommende, glødende

Gasarter passere en dertil indrettet Dampkedel af speciel Konstruktion. I den

ne faar man da uden særlig Udgift fremstillet al den Damp, Anlægets Drift

kræver, medens man tidligere til dette Brug havde almindelige Dampkedler.

Vertikale Retorter

I Egne, hvor der findes saakaldte bituminøse Skifere, havde man allerede i

længere Tid ved tør Destillation udvundet forskellige Olier af disse Skifere, og

i Skotland havde man i dette Øjemed anvendt Betorter, der var anbragt i lod

ret Stilling, i Modsætning til Gasværkernes vandrette Betorter. Engelske Gas

teknikere forsøgte at benytte lignende Betorter, og i Begyndelsen af Aarhun-

dredet fremkom der 2 brugbare, men indbyrdes en Del forskellige Løsninger

af Problemet. Her skal nærmere omtales den Ovntype, der senere fandt Anven

delse paa Københavns Gasværker.

Den lange, smalle, i lodret Stilling anbragte Retort er altid helt fyldt, foroven

af Kul, forneden af Koks, og paa det midterste Stykke af delvis afgassede Kul.

Koksene forneden fjernes kontinuerligt ved Hjælp af et snegleformet Apparat,

der drejer sig meget langsomt rundt. Retortladningen er altsaa i stadig Bevæ