Københavns Gasværker

Regn, Kulde eller Snefog og i en meget let Paaklædning, thi at tage Overtøj

paa, hver Gang man skulde ud med en Karre, var praktisk talt ugørligt. Gan

ske vist syntes der ikke af den Grund at være nogen særlig Tilbøjelighed til

Sygdom blandt Folkene, men at Arbejdet var strengt og ubehageligt, er uden

for Tvivl. Nu var man ved de nye Maskinerier naaet saa vidt, at Kullene ikke

blev rørt med Haand eller Skovl, fra

de laa i Skibets Last, og til de som Koks

udmaaltes i Sække eller Vogne, ene

med Undtagelse af nogen Lempning

i Lastrummet samt Trilning af Kul

lene fra Bunkerne i Kulhuset til Kul-

knusemaskinerne.

Foruden D r if te n s Mekanisering

blev der i Slutningen af den her skild

rede Periode indført endnu en Fo r

bedring, som fortjener at omtales.

Den Myremalm, man hidtil havde

benyttet til Rensning af Gassen, var

et haardt Mineral, som før Anven

delsen maatte pulveriseres i en Kug

lemølle, hvad der naturligvis fordy

rede Produktet.

Omtrent i Aaret 1904 blev man

imidlertid paa Østre Gasværk op

mærksom paa, at der i Jylland —

foruden flere Forekomster af den

. • „ , „

egentlige Myremalm — findes bety-

Fig. iS. kokstransportør i Retortluis

delige Lejer af et Stof, der af Udseen

de ligner en rødgul Jordart, men som i kemisk Henseende er identisk med

Myremalm.

Gasværket undersøgte dette Stof og gjorde Forsøg med at anvende det i

Rensekarrene, ganske i den Tilstand, hvori det forefindes, og da det viste sig

at være i alle Maader lige saa godt som den egentlige Myremalm (og betyde

lig billigere), varede det ikke længe, inden man gik over til udelukkende at

bruge det nye Stof, der i Virkeligheden er en Slags uren Okkerfarve og derfor

siden er blevet kaldt

Okkermalm.