givet, at Valby Gasværk var et af de første Gasværker i Verden, der i større Ud
strækning anvendte elektrisk Drivkraft.
Til en stor Mængde Konstruktioner blev anvendt
Jernbeton,
der dengang
endnu regnedes for et »nyt« Bygningsmateriale. Især bør nævnes den 560 Meter
lange og 13V2 Meter høje Kultransport-Viadukt, der for sin Tid var et dristigt
og smukt Ingeniørarbejde1).
Paa Gasværkets Anlægskontor blev under Ledelse af daværende Driftsbesty
rer J. Irminger udført Projek
teringen af Størstedelen af alle
Ingeniør- og Arkitektarbejder,
men desuden udførte Anlægs
kontoret, efter Kommunalbe
styrelsens Ønske, ved egne Folk
alt Jord- og Betonarbejde (und
tagen Jernbeton), saaledes bl.a.
Arbejdet ved det efter nordiske
Forhold meget store Gasbehol
der-Bassin, samt endvidere det
meste Vejarbejde og alt Bør-
lednings-Arbejde. Arbejdsstyr
ken hertil androg til Tider
henved 300 Mand. Næst efter nogle af Statens Vandbygningsarbejder var Valby
Gasværk maaske den første Byggeplads i Danmark, hvor Betonen blev blandet
paa Maskine.
Tiden 1908—21
Sundby Gasværk blev i 1909 forsynet med Lade- og Trækkemaskineri og
Kokstransportør, men Gasværkernes samlede Produktionsevne havde ved An-
læget af Valby Gasværk faaet en saa kraftig Forøgelse, at der ikke i de første Aar
var Anledning til at foretage yderligere Udvidelser eller Forbedringer. Senere
forhindrede Krigen saadanne Arbejder, men de var forsaavidt ogsaa overflødige,
som Gasforbruget ved de af det offentlige paalagte Restriktioner blev presset
meget langt ned.
I Undervands-Blokadens Tid var Tilførselen af Kul det Punkt, hvortil den stør
ste Interesse knyttede sig; undertiden var Beholdningen saa lille, at det syntes
*) Den er projekteret af nuværende Generalmajor
T. Grut,
som var en af de yderst faa T eknikere, der i hine
Dage havde Kendskab til »Hennebique«-Konstruktioner, som det dengang kaldtes.
39