102
5te J u n i:
Prøver, ved Skrifter og Porsvar for Skrifter, have erhvervet sig Ad
gang til Graden, og det fremstiller disse nnge Mænd som Tegnet
paa det Haab om Foryngelse og Fornyelse, der ikke kan savnes,
hvis E rindringens F e st skal fejres med Glæde. Men ved saadanne
Lejligheder plej o Universiteterne ogsaa at uddele den akadem iske
Væ rdighed til Mænd, der ikke have erhvervet sig Adgang dertil ad
sædvanlig Vej.
Dette gjøre de, fordi selve Glædens Stemning over
hovedet gjør meddelsom, og fordi det ved en saadan F est ligger Uni
versitetet paa H jæ rte baade at knytte Forbindelser og at udtrykke
sin E rkjendelse af, at der gives en videnskabelig Fortjeneste udenfor
den, der lægger sig for Dagen i den almindelige Form.
Vort Uni
versitet vil saaledes ogsaa idag uddele en Række Æ resdiplomer som
Doktorer i de forskjellige F aku lteter.
V i have indskrænket Valget
af de Mænd, som ville blive udnævnte, til de nordiske Lande, fordi
vi indenfor dette snævrere Omraade kunne tiltro os et sikrere
Omdømme, og fordi vi i disse Lande fandt de samme Forudsæ tninger,
de samme Forestillinger om de akadem iske Graders Betydning, hvilke
Forestillinger ikke findes i en Del af de europæiske Kulturlande.
Vi have søgt de Mænd, som idag skulle hædres med Doktornavnet,
og som ved at modtage dette skulle hædre vort Universitet, dels
mellem saadanne Universitetslæ rere, som efter Omstændighedernes
Medfør ikke tidligere have vundet dette Navn.
V i glæde os ved
ligesom at give de Mænd, der efter Statens Kaldelse allerede i
længere T id have v irket som offentlige Lærere, Universitetets Stem
pel.
V i søge dernæst K andidater til Doktorværdigheden mellem saa
danne Mænd, der i offentlige Embedsstillinger udenfor Universitetet
eller ved literæ r V irksomhed have givet Prøver paa fremragende
aandelig Dygtighed, og vi udtrykk e tillige ved Valget af en Del af
disse Mænd en bestem t E rkjendelse af, at den videnskabelige Dyg
tighed giver sig V idnesbyrd i den praktiske Virksomhed og ofte
giver sig et stæ rkere V idnesbyrd end det, der ligger i den blotte
Skrift og Læretale.
Vi have udvidet K redsen for at ud trykke vor
Anerkjendelse af, at til V idenskaben slutter sig Kunsten, baade K un
sten i Alm indelighed og den Kunst, der bruger V idenskabens Bereg
ninger til at støtte sine kunstneriske Tanker.
Endelig vil man ogsaa
finde et U d tryk for, at vi erkjende, at en stor videnskabslig Fo rtje
neste erhverves, naar der til p rak tisk Virksomhed i L ivet og p rak tisk
Virksomhed, som er forbunden med videnskabelig In d sig t og bygget
paa videnskabelig Dannelse, føjes et patriotisk Højsind, som giver
sig V idnesbyrd i den største og rigeste Gavmildhed,
Saaledes have