46 / 181
42
4de Juni:
9.
S tyrk alle dem, o store Gud,
Som trolig efter Sandhed lede!
Lad Kundskabs lyse Dag sig ud
Til alle dunkle K roge brede!
Den V idenskabens Abildgaard,
Som Du mod Storm og L yn bevared’,
Hvor gjennem fire H undred’ Aar
Sig Danmarks friske Ungdom sk ared ’, —
L ad den forene frodig Vaar
Og herlig Høst, mens det bestaar!
Opmand det Folk, Du haard t har prøvet!
L ad Viljens K raft og Sindets Tugt
Med H jæ rtets Ild og Tankens F lug t
Det atter hæve op af Støvet!
B eskyt vort m inderige Land,
Dets Ret, dets F rih ed og dets Æ r e !
Skjærm
Ilam,
Du gav dets gamle Spir at bære,
Den nye Stammes
første Christian!
Naar allerede første Del a f denne smukt udførte og fra
Digterens og Komponistens Side lige fortrinlige Kantate havde
grebet alle og hævet Stemningen ved sit hele storstilede Præg,
saa gav dens anden Del Højtideligheden en lige saa skjøn Af
slutning.
E fterat Kantaten var afsunget, forlod først den kongelige
Familie, derpaa de forskjellige Grupper af Deltagere K irken og
opløste sig. Højtideligheden i Frue K irke var endt.
U n i v e r s i t e t e t s F e s t m i d d a g .
Til den Festmiddag, som Universitetets Lærere og andre,
der vare knyttede til det, havde besluttet at give, var valgt
Kasino, som frembød store Fordele fremfor en hvilkensomlielst
anden Bygning i Kjø benhavn. Man vilde her ikke blot have
en nogenlunde rummelig Spisesal, men ogsaa i den saakaldte