51 / 181
Tjniversitetets festm iddag.
47
med Tak for den Beskyttelse, der stedse var vist mod Univer
sitetet af de henfarne Konger og som nu fortsattes af Kong
Christian IX . Desto værre kunde Kongen ikke være tilstede,
men ligesom vore Tanker nu dvælede hos ham, saaledes vare
sikkerlig ogsaa hans Tanker her tilstede i dette Øjeblik. I
K irken havde vi med Alvor bedet for ham, her, hvor han atter
repræsenteredes af sin Søn og A rv ing ,.vilde man ved Bægrenes
K lang tømme ø lasset for ham med Bøn for hans Vel, med
Ønsket om, at hans Smerter maatte høre op, og tillige med det
Ønske, at Bevidstheden om vor Kjærlighed maatte være ham
en Lægedom i hans Smerte. Kongen leve!
Derefter tog H a n s k o n g e l i g e H ø j h e d K r o n p r i n s e n
Ordet. Først og fremmest takkede han for den for Hans Ma
jestæ t udbragte Skaal. Han skulde fra Kongen bringe Forsam
lingen en hjærtelig og varm Hilsen; det var med dyb Bekla
gelse, at Hans Majestæt ved et Ildebefindende saa sig forhindret
i at være tilstede. Denne havde overdraget ham det van
skelige, men hæderfulde Hverv at repræsentere ham i disse
Festdage. Vanskeligst vilde det være at finde fuldgyldige Ud
tryk for Kongens og for alles Følelser ved denne Lejlighed;
derfor maatte han udbede sig Forsamlingens Overbærenhed.
Saa var da den med saa megen Længsel imødesete Dag op
runden, da Universitetet kunde fejre sin 400 Aars Fest. Først
skulde Takken vendes til Ham, der havde givet Velsignelsen
til den rige Væxt. Dernæst en Tak til selve Højskolen, til nu
værende og forhenværende Lærere, en Tak for den Kundskab,
der derfra var strømmet ud over det hele Land, og en Tak til
de Mange, der vare udgaaede derfra til Æ re for Universitetet
og for Landet; deres Havne skulde ikke glemmes, saalænge
danske Hjærter slaa og dansk Tunge lyder. Rustede med
Aandens Sværd skulde vi værge om Fædrelandets stolte Minder
paa Videnskabens Omraade, og paa denne Dag vilde vi øse
K raft og Haab for Fremtiden.
Til denne Kongens Hilsen
knyttede Hans kongelige Højhed det Haab, at Universitetet paa
kommeude Højtidsdage altid maatte kunne se en Mand med