409 / 420
8
I.
D et æl d st e K o l l e g i um 1), som fra 1537—1601 var den egentlige
Universitetsbygning, der 1622 solgtes til Kommunitetet og indrettedes til Spisesal
for Alumnerne, laa paa Hjørnet af Nørregade og Frue Kirkegaard2), den nuvæ
rende Frue Kirkeplads. Bygningen var opført i gotisk Stil med takkede Gavle3),
grundmuret4), teglhængt5), 2 Etager liøj6), 29 Alen lang og 12 Alen bred (indven
digt Maal)7).
Gavlfaçaden, som vendte mod Kirkegaarden, havde 2 Fag, Side-
façaden mod Nørregade 4 Fag Vinduer i hver Etage, og ingen af disse Façader
havde Døre. I Façaderne ind mod Gaarden fandtes i hver Etage en Dør og 4 Fag
Vinduer8). I Følge de i Note 8 anførte Udtryk i Regnskaberne er det rimeligt, at
Døren i øverste Etage, fra hvilken en Trappe førte ned, sad i Gavlfaçaden, og at
Døren til det nederste Avditorium var anbragt i samme Façade. Det sidste kan
nemlig sluttes af, at Regnskaberne betegne det nederste Avditorinm som Lejsen ved
Trappen, hvilken Betegnelse kun bliver forklarlig, naar Døren til den fandtes i
Nærlieden af Trappen, som førte op til øverste Etage.
Paa Huset var anbragt en tjæret Klokkestabel9), et Klokkehus, hvor i den
lille Klokke hang, hvormed der ringedes til Lejse 10).
I hver Etage var, i det mindste i Tidsrummet fra 1583—8611 ), kun ét Rum,
og begge dissse Rum benyttedes til Avditorier12). Avditoriet i nederste Etage kal
des i Regnskaberne: inferius lectorium, det nederste lectorium til Nørregade, Lej
sen under neden, den nederste Lejse, den nederste Lejse ved Trappen, Lejsen ved
Trappen, Mester Klaus’s Lejse13), det nederste collegium, det nederste Collegii-
Hus. Avditoriet i øverste Etage benævnes: superius lectorium, den øverste Lejse,
det øverste Kollegium, det øverste Collegii-Hus14).
Foruden de nævnte to fandtes der til samme Tid endnu et tredje Avditorium
') Benævnelserne ,.det gamle Kollegium“ og „collegium vetus;‘ brugtes baade
om det ældste Kollegium og om Avditoriet under Biblioteket, det senere domus
anatómica, A. C. 12. Sept. 1622; Engelstoft og Verlauff S. 28; Regnsk. 16 10—1 1 ,
1629—30. — 2) Regnsk. 1583—1586, jfr. Cragii Additam.
III.
p. 94. — 3) Jfr. Bil
ledet S. 5. — 4) A. C. 5. Juli 1623. Engelstoft og Verlauff S. 28. — 5) Regnsk.
1625—26. — 6) Jfr. Cragii Additam.
III.
p. 94. Billedet S. 5. — ') Regnsk. 1623
—24. — 8)
I
Regnskaberne fra 1583—87 nævnes i nederste Etage gjentagne Gange:
Den Karm b a g Døren ud til Gaarden, anden Karm, tredje Karm, fjerde Karm,
de to Vinduer paa Gavlen, de 4 Karme ud til Gaden; en Gang omtales 1 Vindue
til „Kjærgaarden“.
I
øverste Etage nævnes ligeledes gjentagne Gange: den Karm
næst Døren ud til Gaarden, anden Karm, tredje Karm, fjerde Karm og de 4 Karme
ud til Gaden. En enkelt Gang nævnes ogsaa 2 Karme paa Gavlen. — 9) Regnsk.
1544—45, 1556—57, 1573—74. Man maa vist nok tænke sig Klokkestabelen an
bragt paa Husets Gavl overensstemmende med Forholdet ved vore Landsbykirker.
Naar man nemlig undersøger de Materialier, der i Følge Regnskaberne ere an
vendte til Klokkehuset, vil det let ses, at disse langtfra strække til Opførelsen af
et Klokkespir, og et saadant er desuden ikke fremstillet paa nogen af de
samtidige Afbildninger. — ,0) Ovfr. I. S. 282. — 1 ’) Jfr. ogsaa Cragii Addi
tam.
in.
p. 94. — 12) Regnsk. 1583—87, jfr. Anm. 7. — 13) Formodentlig Me
ster Klas Lavritsen Skavbo, jfr. Rørdam II. S. 486—90. — 14) Regnsk. 1575—76,
158 1—87, 1590—91.