412 / 420
11
Anni. Samtidig med, at „det ny Kloster“ indrettedes, sammmenbyggedes dette og
det gamle. I Regnskabsaaret 1622—23 nedbrødes „den gamle Stald paa den
Gaard i Kannikestræde“ , og det af den, som var tjenligt dertil, anvendtes til
en Mellembygning, der var 2 Etager høj og forsynet med en Port. Gjennem
denne Bygning og „det gamle Kloster“ førte en Gang, som forbandt Spise
stuen med Stegerset.
1627—29 opførtes en lille Bindingsværks Udbygning
paa 4 Fag, som dannede en Forstue til „Coenaculum“ .
III.
Co l l e g i um novum. De Oplysninger, der haves om Opførelsen af denne
Bygning, findes hos Rørdam IT. S. 91, 685; III. S. 5, 75, 129—38; IV. S. 251, 394—96?
398—99. Disse Oplysninger angaa i det væsentlige Tiden, paa hvilken den opførtes,
og Maaden, hvorpaa de Midler, som anvendtes dertil, skaffedes til Yeje. I Engelstoft
og Verlauffs Bygningshistorie S. 9—10, 13, 56—57, 62, 74 findes en Del Udtalelser
om Bygningens Ydre; men, som det senere vil blive vist, ere disse Forff. fra et fejl
agtigt Udgangspunkt naaede til et væsentlig urigtigt Resultat. I Universitetsarkivet
findes intet andet til Oplysning derom end Regnskaber over Reparationer, fore
tagne i Løbet af det 17de Aarhundrede; men disse give dog adskillige værdifulde
Efterretninger, som i Forbindelse med den kgl. Resol. af 30. Oktbr. 1729 og Thn-
rahs Opmaaling af Hovedfagaden udfylde de originale Prospekter af Collegium no
vum saaledes, at der derefter har kunnet konstrueres et Billede, der oplyser alle
Hovedforhold, om end der er nogen Sandsynlighed for, at Fagaderne have haft en
rigere Sandstensornamentering, end Tegningen viser.
Yed Gjengivelsen af Taarnet, hvis nederste Del ikke er afbildet noget Steds, er
Hovedfagadens Led fortsat rundt om dette i Overensstemmelse med, hvad der er
Tilfældet paa det tilsvarende samtidig opførte Raadhustaarn.
Collegium novum beskrives af samtidige saa vel indenlandske1) som uden
landske 2) Forfattere som en prægtig Bygning. Den begrænsede den daværende
Studiigaard mod Øst og indtog omtrent samme Plads som det nuværende Universi
tets Forhal og Festsal.
Den var opført i nederlandsk Renaissance-Stil3), grund
muret4), 80 Alen lang og 20 Alen bred5).
Yinduerne havde murede Buer6) og
Sandstens-Karme7); Gavlene vare snirklede, og saa vel disse som Sidefagaderne
havde Sandstens Baand8); Taget var teglhængt og forsynet med smaa blytakte
Kviste9). Midt for Gaardfagaden stod et Trappetaarn10), hvis Tag var svejfet,
blytakt og forsynet med Kviste11); det"havde et Spir, som var forsynet med to gjen-
nembrudte Pavilloner og endte med et højt spidst Ta g12).
Gjennemgik man Bygningen i Retning fra Frue Kirke til Skidenstræde,
0 N. Krags Indvielsestale 1601 Fol. A. 2. Kaspar Bartholins Tale de pro-
gressu etc. Acad. Hafn. 1619. Slange: Kristian IY.s Historie I. S. 157: den koste
lige ny Studiigaard. — 2) C. Ogerii: Iter danicum p. 64. - 3) Dette fremgaar saa
vel af Afbildningerne som af den Maade, hvorpaa de enkelte Led i Bygningen om
tales. — 4) Kgl. Rskr. af 26. Avgust 1595 o. m. fl. St. (Engelstoft ogYerlauff S. 11).
— 5) Engelstoft ogYerlauff S. 56; Planen fia 1757. — s) Kgl. Resol. 30. Oktbr. 1729
(Verlauff S. 55—56). - 7) Regnsk. fra 1659—6 1, 1679—80. — 8) Fremgaar af Af
bildningerne. — 9) Regnsk. 1674—75 samt Afbildningerne. — 10) Kgl. Resol. 30.
Oktbr. 1729 samt Afbildningerne. Efter at Taarnet var nedbrudt, var dets tidli
gere Plads endnu kjendelig ved en Uregelmæssighed i Vinduesrækkerne. — M) Frem
gaar af Akvarellen paa Rosenborg. — 12) Fremgaar af Afbildningerne.