418 / 420
17
Huset er en grundmuret, én Etages Bygning, som er 27' lang og 20' bred (ind
vendigt Maal); den er opført c. 1500 i gotisk Stil, liar en takket Gavl med simple
Blindinger og et Gesimsbaand, som dannes af en Række kantstillede Sten og af
aftrappede Takker. Paa hver af Bygningens Sidefayader findes en tilmuret Dør
med flad Bue, hvorimod der ikke findes noget tydeligt Spor af de oprindelige
Yinduer.
Consistorii-Hus nævnes første Gang 1 56 3 1) og har i hvert Fald siden den
Tid afgivet Forsamlingsværelse for Konsistorium. I Regnskaberne for Aarene 1565
—67 omtales et Kammer, „som Rentemesteren tilforn havde haft, hvilket domini
professores finge til domum consistorii“ ; men det fremgaar ikke klart af disse Ud
tryk, om Konsistorium-Stue er bleven udvidet ved Indlemmelse af dette ny Kammer,
eller om det fremdeles har udgjort et eget Lokale. Det sidste turde kanske være
det rimeligste, og under denne Forudsætning er det ikke usandsynligt, at vi gjen-
finde det fra Professorboligen tagne Værelse i et af de Kamre, som ville blive om
talte lige neden for.
I Regnskaberne2) forekomme mange Udgiftsposter, som angaa Inventariet i Con
sistorii Forsamlingssal, hvoriblandt en malet Himmel, men i øvrigt er der intet væ
sentligt nyt at føje til, hvad der er berettet derom hos Engelstoft og Verlauff S.
32—37 og Rørdam II. S. 70.
Blandt de mindre Lokaler, som hørte til Konsistorium, nævne Regnskaberne,
naar bortses fra det før omtalte Værelse: et Kammer til Universitetets Kiste3),
Universitetets Brevkammer4), Kammeret næst ved Konsistorium5), Consistorii Vesti
bule, Forstue og Gang6) samt en lille Bindingsværks Bygning, der rejstes 1630—31
over Kjælderen ved den østlige Ende af Konsistorium.
Om den Bygning, som forbandt Consistorii-Hus med Avditorium, haves kun
faa tydelige Oplysninger i Regnskaberne.
Gaardfayaden opførtes af Kristian
IV. og smykkedes med hans Navnetræk. I Aarene 1666—67 forsynedes Stentrap
pen med et nyt Jærnrækværk, og Frederik III.’s Navnetræk indmuredes over Døren
i Anledning af en Fest7), for hvis Skyld end videre den ganske Consitorii “faccia“
udstafferedes med Oljefarve og Guld8), hvortil dog er at bemærke, at Forgyld
ningen indskrænkede sig til Kongens Navnetræk9).
Under Consistorii-Huset findes en ualmindelig smuk, hvælvet Kjælder, som
her i Kjøbenhavn er en af de interessanteste Rester fra den katolske Tid. Rib
berne i de 6 smukke, lette Hvælvinger ere murede med Formsten og hvile paa
romanske, kugne Granitsøjler, der maa være hidførte anden Steds fra. Vinduerne
ving, der gjør Indtryk af at høre til en gammel Buegang; men Spørgsmaalet om,
hvor vidt dette virkelig er Tilfældet, kan ikke besvares, før det tykke Lag Hvitte-
kalk, som skjuler Stenene, bliver fjærnet. — 7) Oven for I. S. 207, Regnsk. 1563
-6 4 . - 2) Regnsk. 1567—68, 1583—84, 158 7-8 8 , 1605—6, 1630—3 1, 1632—33,
1655—56, 1661—62, 1668—69, 1673—74. - 3) Regnsk. 1564—65. — 4) Regnsk.
1574—75, 1582—83. - 5) Regnsk. 1616—17 , 1620—21. - 6) Regnsk. 1646-47,
1655—56, 1675—76, 1678—79. Rimeligvis er det det samme Bygningsled, der
benævnes Consistorii Svale og murede Trappe i Regnsk. 1584—85, 1589—90,
16 1 1—12. — 7) Regnsk. for oven anførte Aar. — 8) Samme Sted. — 9) A. C. 9.
)Maj 1668. Engelstoft og Verlauff S. 35.